Nyt skoleskema i Uganda

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Da skoleåret begyndte i Uganda d. 5. februar ventede der eleverne nye tider, skriver Mellemfolkeligt Samvirke online.

Uganda´s Undervisningsministerium har lavet en undersøgelse af læseplanerne fra 1. – 7. klasse i 2004, som viser, at de hidtidige metoder i skolerne ikke giver de ønskede resultater.

Bl.a. var kun 27% af eleverne i stand til at skrive deres eget navn i 2. klasse, i gennemsnit stillede kun et barn i 1. klasse et spørgsmål i løbet af ti timer, og i de større klasser haltede det med elevernes analytiske evner og kritiske tilgang til indlært stof.

Årsagen viste sig bla. at være udpræget lærer-til-elev- og tavleundervisning, som engagerer børnene for lidt.

Derfor ændres læseplanerne. I første omgang for alle de nye 1. klasser, men fra februar 2008 også for 2. og 3. klasser.

I de nye læseplaner gøres undervisningen elev-centreret fremfor lærerstyret og tager udgangpunkt i børnenes egen verden.

Undervisningen foregår ikke mere på engelsk, selvom det har skabt bekymring hos både myndigheder og forældre for børnenes fremtid.

Udover modersmålsundervisning er et af de nye tiltag i de reviderede læseplaner den såkaldte life skills and value komponent – en slags dannelseslære – som skal stimulere børnene til at analysere, tænke kritisk, kreativt og tackle udfordringer og konflikter på en konstruktiv og fredelig måde.

Den komponent er udviklet med input fra MS Ugandas demokratiprojekt ”Demokrati som livsstil” og de oplysningsmaterialer, som har været i brug blandt MS Ugandas partnere siden 2000.

Læs meget mere: www.ms.dk