Obligatorisk at købe ind hos de kasteløse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

NEW DELHI: En ny beslutning gør det obligatorisk, at 4 procent af alle statslige indkøb skal foretages hos virksomheder drevet af kasteløse (dalitter) og/eller stammebefolkninger.

Af Malene Lykkebo
cand.mag. i Religionshistorie og medlem af U-landsnyt.dks redaktion

Beslutningen kommer forud for den forestående magtkamp mellem Chiefminister Mayawati fra partiet BSP (Uttar Pradesh) og Rahul Gandhi fra Kongrespartiet.

Begge har forsøgt at vinde “dalitstemmer”, og Mayawati, som selv er dalit, har længe klandret R. Gandhi for ikke at yde nok bistand og støtte til dalit- og stamme-befolkningen.

Mayawati har dog selv været en smule skandaleombrust før i tiden, bl.a. da hun byggede en mindepark til dalitforkæmperen Ambedkar, men også valgte at bruge anselige beløb på statuer af hende selv og elefanter (BSPs symbol).

Ydermere blev hun beskyldt for arrogance, da et kamera fangede en situation, hvori en politichef bukker sig ned for at tørre Mayawatis sko rene.

Rahul Gandhi har forsøgt at gøre sin figur synlig i landområderne og i fattige miljøer.

Om han har overbevist folk kan komme til udtryk, når ham og Mayawati snart krydser klinger officielt.