Økologiens fordele
Rapporten fra SysCom-studiet fra FiBL peger på en række felter, hvor de økologiske landbrugsmetoder vinder bæredygtighedskapløbet i troperne
Mere rentabelt end konventionel drift
Med til at opbygge jordens frugtbarhed
Forbedrer flora- og fauna-diversiteten
Reducerer pesticidresterne i både afgrøder og jorden meget markant (Kenya)
Øko-fødevarer har højere koncentrationer af vitale kost-elementer (Indien)
Reducerer brugen af ikke-fornybare ressourcer (Bolivia)
De økologiske metoder er en oplagt vej at gå, når målet er et mere bæredygtigt landbrug under tropernes skarpe sol.
Sådan lyder det i en rapport fra Forschungsinstitut für biologischen Landbau, FiBL, som er et schweizisk institut, der forsker i økologisk landbrug. Rapporten konkluderer:
”Indtægten fra og produktiviteten af økologisk landbrug matcher andre produktionssystemer. Og så viser resultaterne af vores langtidsforskning, at veldrevne økologiske landbrugssystemer kan løfte jordens frugtbarhed, reducere pesticidrester og forbedre biodiversiteten”.
Det er et af nøglebudskaberne bag forskningsprojektet SysCom. Projektet har i årene 2007-2019 sammenlignet en række afgrøder som bomuld, grøntsager, majs og kakao i henholdsvis økologiske og konventionelle dyrkningssystemer i et tropisk klima.
I begge produktionsformer har man arbejdet med et ekstensivt og et intensivt system, og FiBLs grundige studier er lavet i samarbejde med forskere i Bolivia, Indien og Kenya.
På basis af resultaterne udtaler Dr. Gurbir Bhullar, landekoordinator for SysCom India, i en pressemeddelelse fra FiBL:
”Forskningen i de tre lande viser, at det økologiske udbytte kan matche det fra konventionelle systemer, men det varierer afhængigt af afgrøden og ledelsespraksis. Altså kunne de økologiske systemer styres med succes og være rentable”.
Øko-metoder sænker landmandens risiko
Dykker man ned i rapporten, kan man blandt andet se, at afgrøder som majs, bomuld og hvede i første sammenligningsår efterlod producenten af økologiske produkter med et lavere dækningsbidrag – altså den indtægt, producenten bevarer, når de direkte omkostninger er trukket fra.
Men forskellen blev mindre, som tiden gik. Fra tredje sammenligningsår blev de økologiske systemer var mere profitable end de konventionelle. I sidste ende var den gennemsnitlige indtægt ved det intensive økologiske system 30 procent højere end det intensive konventionelle system i Kenya.
I rapportens konklusioner fremhæves det derfor, at økologien er særlig attraktiv for de mange millioner småbønder i udviklingslandene, der sjældent har midler til at købe kunstgødning og pesticider.
Netop tallene om lønsomhed er ”rigtig interessante” ifølge Andreas de Neergaard, der har gennemgået studiet, som med hans ord er ”superspændende læsning”.
Andreas de Neergaard har tidligere forsket i landbrugssystemer i udviklingslande for Københavns Universitet. I dag er han dekan ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
”Det afgørende for landmænd i udviklingsøkonomier er ikke omsætningen, men overskuddet. Nøglen til en transformation af tropisk landbrug er netop at sænke risikoen for bønderne – og her er en indikation af, at navnlig småbønder har en lavere risiko, når de producerer økologiske afgrøder, siger Andreas de Neergaard.
Han påpeger, at man som konventionel producent har en række investeringer til kunstgødning og sprøjtemidler, før du overhovedet sår.
”Men ikke mindst i Indien har belåning vist sig at være en livsfarlig vej for småbønderne, da udbytterne kan svinge meget, forklarer Andreas de Neergaard og refererer til artikler om gældspiraler i konventionel dyrkning af bomuld og ris, der blandt andet har ført til dårligt arbejdsmiljø og en meget høj selvmordsrate blandt indiske småbønder – en sag som blandt andre DanWatch har belyst.
Stor variation i indtægterne
Andreas de Neergaard påpeger også, at FiBL er kendt for at lave ”imponerende” forskning, og ligesom rapportens forfattere fremhæver han, at der helt klart har manglet sammenlignende studier af landbrugssystemerne i en tropisk kontekst.
Han er dog også kritisk over for studiet. For eksempel henviser han til en figur i studiet, der viser, at der er meget stor variation i udbytterne imellem bønderne i et af feltområderne.
Andreas de Neergaard påpeger, at det er et meget typisk billede i udviklingsøkonomier, og at den store variation netop illustrerer mængden af udfordringer for de enkelte bønder.
”Når du laver sammenlignende studier af to systemer, skal man altid spørge: Hvad er det for en virkelighed, de repræsenterer, når man laver modellandbrug på den måde? Hvor langt er de enkelte bønder fra den ”idealiserede” virkelighed, som kontrollerede markforsøg repræsenterer, spørger Andreas de Neergaard.
Han savner også en overordnet ressourcebetragtning i studierne, herunder beregninger på udnyttelseseffektiviteten af næringsstofferne og tilgængeligheden af viden for de enkelte landmænd. Blandt udviklingslandenes mange millioner småbønder er der generelt stor mangel på uddannelse og rådgivning – og dermed det vidensgrundlag, det enkelte landbrug drives på.
Rådgivning er nøglen til succes
Jørgen E. Olesen er helt på samme linje. Han leder Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og har været involveret i et projekt om dyrkning af økologisk bomuld i Tanzania.
”De barrierer, der er hos den enkelte landmand, er noget helt andet end virkeligheden i forsøgene. Ude hos de enkelte bønder er billedet sindssygt variabelt”, siger Jørgen E. Olesen.
Under sin egen ”meget lærerige” feltrejse i Tanzania i 2018 mødte han alt fra en gruppe landmænd, der havde sået to uger for sent og kun havde ukrudt på marken – til en ”fabelagtig dygtig” kvindelig økolog. Hun havde både en såmaskine og en maskine til at bekæmpe ukrudt og arbejdede i det hele taget meget systematisk.
”Der mangler i den grad systematik og vejledning hos landbrugene i et land som Tanzania – og der er brug for rådgivere, der har fingeren på pulsen”, påpeger Jørgen E. Olesen, der absolut kan se en pointe i SysCom-studiets overordnede konklusioner om eksempelvis lønsomheden i produktionssystemerne.
”I projektet om økologisk bomuld i Tanzania var der generelt lidt lavere udbytter i forhold til konventionelle systemer, men omvendt kunne man få merpriser for den økologiske bomuld. Det var også en fordel, at dem, der opkøbte den økologiske bomuld, var gode til at sørge for rådgivning til bønderne, forklarer Jørgen E. Olesen.
Ligesom Andreas de Neergaard fremhæver han, at FiBL i rapporten gang på gang understreger, at netop rådgivning er nøglen til succes for landbruget.
Ifølge Andreas de Neergaard er næste skridt at implementere modelsystemerne hos bønderne, hvor man tager højde for tilgængelige ressourcer, både menneskelige og materielle.
”Det er præcis er forskellen på det, agronomer og så ngo’er – som for eksempel Økologisk Landsforening – laver, hvor man arbejder med at implementere det økologiske system. Succes med de agroøkologiske metoder er ikke gjort med, at kompost er en tilgængelig, lokal ressource, men præcis som her i Danmark skal markedet udvikles, og rådgivningen skal udbredes, slår Andreas de Neergaard fast og fortsætter:
”Dermed ikke sagt, at FiBL ikke har ret i studiets overordnede konklusioner, og at man peger på områder, hvor økologien er overlegen – men spørgsmålet er: Hvordan kommer den viden ud i virkeligheden?”
Peter Nordholm Andersen er journalist og redaktør hos Økologisk Landsforening.
