Også en rund million til u-land.dk fra Danida i 2005

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danidas Oplysningsudvalg besluttede i november at bevillige en million kroner til internetportalen u-land.dk i 2005 – samme beløb som i år.

Foreningen bag portalen havde søgt om en 3-årig bevilling på 4,3 mio. kroner, men udvalget valgte at fastholde niveauet fra 2004, fremgår det af u-land.dks seneste nyhedsbrev, udsendt onsdag.

Det skyldes først og fremmest, at Oplysningsudvalget er i gang med at udarbejde en web-strategi, som bl.a. skal være med til at gøre de projekter, der får støtte fra Oplysningsbevillingen, mere synlige. Indtil web-strategien ligger klar, har udvalget ikke været interesseret i at indgå en længere samarbejdsaftale med u-land.dk

Det betyder, at u-land.dk også i det kommende år er nødt til at prioritere benhårdt, så man både kan tilbyde en opdateret portal og samtidig servicere medlemmerne.

– I u-land.dk er vi ikke i tvivl om, at vi kan tilbyde den synlighed, som udvalget efterlyser, og vi er i løbende dialog med Danida om eventuelle samarbejdsmuligheder, hedder det.

Foreningen får stadig flere medlemmer og portalen stadig flere besøgende.