Det er noget pjat at kæde den danske udviklingsbistand sammen med danske eksport – for der er ingen sammenhæng, siger professor i økonomi. Hvis vi vil have eksport ud af vores bistand, så skal vi give den til Østeuropa.
”Vores mangeårige udviklingssamarbejde med Kenya har været med til at bane vejen for en lang række danske virksomheder. Der er opbygget et tæt samarbejde og stærke relationer til myndigheder og enkeltpersoner i kraft af Danidas tilstedeværelse, som danske virksomheder forstår at udnytte,” sagde handels- og udviklingsminister Mogens Jensen under sit besøg i Kenya 11. august.
Noget af det samme sagde han flere gange under sit besøg i Ghana i foråret. I det hele taget er koblingen mellem dansk eksport og dansk udviklingsbistand blevet italesat som meget direkte. Altså at den danske bistand er med til at fremme den danske eksport.
Men det er den ikke, lyder det fra økonomiprofessor Henrik Hansen fra Københavns Universitet. I Altinget Udvikling siger han fredag, at f.eks. én krone i bistand til Tanzania blot giver en øget eksport på 1 øre. Til sammenligning giver én krone i bistand til Hviderusland 1,92 kroner igen, forklarer han.
Han er nået frem til tallene i en analyse af eksporteffekterne af dansk udviklingsbistand, som han har foretaget for udenrigsministeriet.
Professoren siger til Altinget Udvikling, at han mener, det er vanvid at have en handels- og udviklingsminister, når der nu ikke er nogen påviselig sammenhæng mellem de to områder.
Hans analyse viser ifølge Altinget Udvikling, at danske virksomheder i perioden 1980 til 2010 gennemsnitligt øgende eksporten med fem øre for hver krone Danmark gav i bistand til prioritetslandelande som Tanzania og Kenya mens eksporten i gennemsnit steg med 30 øre for alle lande, som Danmark gav bistand til.
Især bistanden til lande i Østeuropa gav økonomisk gevinst. Her resulterede en krone i bistand ofte i mere end én krone i øget eksport.
Analysen viser også at den danske eksport til lavindkomstlande er faldet fra omkring fem procent i 1981 til ca. to procent i 2010. Det er dog i vidt omfang erhvervslivets egen skyld, mener Henrik Hansen, der mener at erhverslivet har ”sovet i timen”.
