Olympisk mester i underbetaling

Forfatter billede

KOMMENTAR

Det tager 14.000 år for en syerske, der laver Puma sportstøj, at tjene det samme som selskabets frontfigur, sprinteren Usain Bolt. Er de Olympiske Lege også et kapløb mod bunden ?

Af Flemming Hansen, international rådgiver i 3F

Sprinteren Usain Bolt fra Jamaica skal ved OL 2012 i London forsvare sine olympiske guldmedaljer i 100 meter og 200 meterløb.

Bolt har tøjfirmaet Pumas største sponsoraftale, der giver ham 47 millioner kroner for at optræde i firmaets tøj. I Bangladesh, hvor Puma får produceret meget af sit ”sportswear”, skal en arbejder arbejde 14.000 år for at tjene det samme beløb.

Adidas har brugt næsten 1 milliard kroner på at blive officiel sportstøjs-partner ved OL i London 2012.

70.000 frivillige hjælpere skal derfor bære Adidas-tøj under OL, og selskabet har eneret til at producere varer med det olympiske logo. Adidas håber at opnå en tilsvarende milliard i omsætning fra sine olympiske tøjlinjer alene.

Tjener under en krone i timen

Der er helt andre beløb i spil på Adidas’ fabrikker i Bangladesh. Grundlønnen for de dårligst betalte syersker er kun 161 kroner om måneden. Under en krone i timen. Og langt under landets mindsteløn på 210 kroner.

Det viser en ny undersøgelse, foretaget af den britiske organisation, War On Want, i samarbejde med et tekstilarbejderforbund i Bangladesh.

Organisationerne undersøgte seks fabrikker, der leverer til enten Adidas, Nike eller Puma. På fem af fabrikkerne blev end ikke landets mindsteløn overholdt.

Undersøgelsen viser, at en syerske, der arbejder for Nike, verdens største sportstøjproducent, får 175 kroner om måneden, selv om hendes ugentlige arbejdstid er oppe på 60 timer. Overtid, der indtræder efter 48 timer, bliver ofte ikke betalt.

Den samlede gennemsnitlige basisløn for alle arbejdere i undersøgelsen, var 265 kr. om måneden.

Til sammenligning, bruger en gennemsnitlig husholdning over 350 kr. til fødevarer alene, næsten 140 kr. på husleje og yderligere 90 kr. til sundhedspleje, uddannelse og transport hver måned. Selv om arbejderne knokler og bliver slidt ned i et skræmmende tempo, tjener de altså ikke nok til at forsørge deres familie.

Det er fohold, som disse, der får de største tøjselskaber til at placere produktion i Bangladesh i det, der er blevet kaldt et globalt race to the botton, når det gælder de ansattes livsvilkår.

Det er de fattige arbejdere, der betaler for tøjselskabernes enorme reklamebudgetter og ditto overskud, når de arbejder på vilkår, der er langt ringere end det tilladte.

Arbejder over 60 timer

Læs videre på
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/internationalt/afa4d98ced0c4010a8b7d0e15faf8edd-20120530-olympisk-mester-i-underbetaling?utm_source=newsletter&utm_medium=Fagbladet+3F+Internationalt&utm_campaign=Drop+aftale+med+Colombia+%2F+Olympisk+mester+i+underbetaling

Kommentaren optræder i seneste udgave af Fagbladet 3Fs internationale nyhedsbrev torsdag.