Journalist Henrik Døcker leverer i seneste udgave af FN-forbundets elektroniske nyhedsbrev tirsdag et større internationalt overblik med mange sager, der ikke har nået vej til danske medier. Her et udpluk med det meste:
SÆRLIG FN-indsatsstyrke formeret til at tackle verdensfødevarekrisen
FN og Verdensbanken er gået sammen om at oprette en særlig indsatsstyrke (task force) i et forsøg på at dæmme op for den alvorlige verdensfødevarekrise – ikke mindst ved opfordringer til alverdens regeringer om ikke at begrænse fødevareksporten.
De alarmerende tal er velkendte. Ifølge FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) er markedspriserne på korn, mejeriprodukter, kød, sukker og madolie 57 pct. højere end på tilsvarende tidspunkt sidste år. Det skyldes ikke alene naturkatastrofer flere steder på jorden, men også øget efterspørgsel i bl.a. Indien og Kina.
På Verdensfødevaretopmødet i Rom 3.-5. juni vil fødevaresikkerheden blive ét af de mange emner på dagsordenen. FAO har hovedsæde i den italienske hovedstad.
FNs NYE konvention for handicappede træder nu i kraft
FNs konvention til beskyttelse af verdens handicappede er nu ratificeret (statsretligt tiltrådt) af tilstrækkelig mange stater og kunne derfor træde i kraft den 3. maj. Det var Ecuador, der som den 20. stat udløste dette.
Ifølge FNs Højkommissær for Menneskerettigheder, Louise Arbour, har man hermed lukket et væsentligt hul i den universelle menneskeretsbeskyttelse af betydning for millioner af mennesker verden over. I alt 106 stater har underskrevet konventionen – et første skridt hen mod ratificering.
FN skønner, at der er 650 millioner fysisk eller psykisk handicappede i verden. Konventionen pålægger signatarstaterne at garantere, at handicappede ikke udnyttes samtidig med at de skal sikre sådan noget som udnyttelse af stemmeretten, og at bygninger generelt gøres handicapvenlige.
USA har erklæret ikke at ville tiltræde konventionen, uanset at det selv har en lov fra 1991, der sikrer handicappede mod forskelsbehandling; denne stat ønsker imidlertid ikke den internationale overvågning.
TIDLIGERE FN-embedsmand idømt 8 års fængsel for bestikkelse
En fhv. ansat i FNs Indkøbskontor, den 57-årige inder Sanjaya Bahel, er ved en distriktsdomstol i New York idømt 8 års fængsel efter at have skaffet en ven en 100 millioner dollar-kontrakt mod at han erhvervede 2 luksuslejligheder på Manhattan og fik udbetalt et større beløb. Han skal videre afgive de 103.000 dollar, han indkasserede. Også andre forretningsfolk har haft gavn af Bahels “imødekommenhed”, der stod på mens han var indkøbschef 1999-2003.
RUSSISK FN-funktionær malkede Olie-for-Mad-program for 1,5 mia. US dollar
Den russiske olieinspektør Aleksandr Kramar, som i årene 1996-2003 var med til at fastsætte prisen på den irakiske olie i FNs Olie-for-Mad-program til Irak, var i virkeligheden agent for den russiske efterretningstjeneste SVR.
Den sensationelle oplysning skyldes SVRs vicestationschef i New York Sergej Trtjakov, der i mindst tre år arbejdede som dobbeltagent for USA. Af en netop udkommen bog af Washington Post-medarbejderen Pete Early afsløres det, at Kramar ulovligt fik kanaliseret 1,5 milliarder dollar i den russiske statskasse.
I FNs Olie-for-Mad-program, der tillod Irak en kontrolleret olieeksport for at skaffe sig indtægter til indkøb af mad, medicin og hvad der kaldtes “humanitære fornødenheder”, fungerede oprindelig 4 inspektører til at fastsætte olieprisen, én nordmand, en amerikaner, en franskmand og en russer.
Da de 3 førstnævnte successivt trådte tilbage, blev de ikke afløst, og 1999-2000 fastsatte Kramar prisen alene, i øvrigt tæt på verdensmarkedsprisen. Den irakiske præsident Saddam Hussein udnyttelse af programmet til at købe sig indflydelse kunne kun lade sig gøre, fordi værdien af den irakiske olie blev ansat for lavt. Kramars ”milde gaver” menes at være fordelt på 46 enkeltpersoner og firmaer.
OVER 100.000 flygtede sudanesere vendt tilbage til Sydsudan
Over 100.000 landsflygtige sudanesere – ofre for den 45 år lange borgerkrig mellem Syd- og Nordsudan – er nu vendt tilbage som led i et repatrieringsprogram, iværksat af FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). De er kommet både fra Kenya, Etiopien og Uganda. Dertil skal lægges 150.000 sudanesere, som er vendt tilbage på egen hånd, dvs. efter at de hørte om fredsaftalen i 2005.
Omkring 2 millioner omkom under borgerkrigen, mens 4,5 mio. måtte flygte – enten til andre egne af landet eller udenlands. Den Internationale Migrationsorganisation (IOM) har medvirket ved hjemtransporten af de mange mennesker.
UDSIGT TIL at flere børn påbegynder skolegang i Sydsudan
Omkring 1,3 mio. børn i Sydsudan ventes at begynde at gå i skole i år – mens det kun var 340.000 i 2005 takket være FNs Børnefond UNICEF. I det øgede antal skoleelever er der også relativt flere piger end før: 34 pct. Under den ca. 45 år lange borgerkrig, der sluttede i 2003, fik mindre end én pct. af pigerne blot forskoleundervisning.
Der er den seneste tid bygget skoler med sammenlagt 200 nye klasselokaler, mens 300 eksisterende er sat i stand. Men der er langt til tilfredsstillende forhold: En oversigt fra 2006 viste således, at kun 16 pct. af næsten 300 skoler havde egentlige klasselokaler.
FNs OBSERVATØRKORPS i Georgien forlænget
FNs Sikkerhedsråd har forlænget verdensorganisationens observatørmission (UNOMIG) i Georgien til 15. oktober. Den blev formeret i 1993 med den opgave – efter at georgiske og abkhaziske styrker havde indstillet fjendtligheder – at sikre parternes overholdelse af freden.
Omkring 250.000 indbyggere i enklaven Abkhazien blev dengang fordrevet, og der har siden været diverse friktioner mellem Rusland, som støtter det de facto-selvstyrende område, og Georgien, herunder nedskydning af fly. Også en anden, overvejende russisk-befolket, enklave, Syd-Ossetien, i Georgien, støttes aktivt fra Rusland uden at det i en årrække er lykkedes Georgien at generhverve sit herredømme. Abkhazien har i dag ca. 215.000 indbyggere.
FORTSAT NEDGANG i antallet af ofre for landminer
Antallet af dødsofre som følge af eksploderede landminer er fortsat faldende, konstateredes det på den internationale landminedag 4. april. Tæt ved 6.000 personer blev i 2007 dræbt af landminer, men det er langt færre end for blot få år siden.
Hvert år mineryddes over 100 kvadratkilometer land. Befolkningerne i de 68 lande, der har de farlige miner liggende, modtager instruktion i hvordan man undgår at blive offer for en landmine. Fremdeles er store arealer afspærret på grund af landminefare.
24 af de landmineramte lande har ratificeret 1997-konventionen mod antipersonelminer. FNs generalsekretær appellerede på landminedagen til de lande, som endnu ikke har ratificeret den om at gøre det, og i det hele taget træffe foranstaltninger til at forhindre dødsfald eller lemlæstelse som følge af landminer.
SENEGAL ÆNDRER sin forfatning, så Tchads tidligere diktator kan retsforfølges
Senegal har ændret sin forfatning, således at Tchads tidligere diktator, Hissen Habré, der siden 1990 har levet i Senegal, nu kan undergives retslige tiltale for forbrydelser mod menneskeheden.
I Habrés præsidentperiode 1982-90 blev mange politiske modstandere torteret eller dræbt, ligesom der fandt flere massakrer sted. Han styrtedes ved et kup i 1990 og flygtede så til Senegal. Flere lande forsøgte at få ham udleveret til retsforfølgelse, men i februar 2000 blev han så tiltalt for sine forbrydelser ved en underret i Senegals hovedstad Dakar.
Da det siden hen viste sig, at senegalesisk lov ikke tillod retsforfølgning for forbrydelser begået i et andet land, tog senegalesiske politikere skridt til at få det ændret. FNs Højkommissær fr Menneskerettigheder Louise Arbour har udtalt sin påskønnelse af Senegals vilje til at retsforfølge et fremmed tidligere statsoverhoved – en absolut nyskabelse i folkeretten.
100.000 UNESCO-bøger destrueret, da lager skulle flyttes
UNESCO, FNs særorganisation for undervisning, videnskab og kultur, kom i knibe, da dens store boglager i Paris i 2004 skulle flytte til Bruxelles. UNESCOs generaldirektør Koichiro Matsuura finder det ”komplet uforståeligt”, at ansatte i hans organisation valgte at destruere tæt ved 100.000 bøger – herunder 6 bind af Latinamerikas historie, som 250 historikere og andre specialister havde brugt omkring 20 år på at udarbejde – blot fordi man havde pladsmangel.
Selv om en del af bøgerne var forældede, kunne man have valgt at forære dem til biblioteker. Makuleringen af bøger skal have fundet sted i 2004 og 2005.
FN LUKKER menneskeretskontor i Angola
FN har besluttet at lukke sit menneskeretskontor i Angola, efter at den angolanske regering har afslået at undertegne en aftale, hvorved FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder fik anerkendt et kontor i landet. Angola bærer i dag tydelige mærker efter en 27 år lang borgerkrig, der sluttede i 2002.
Højkommissariatet har i de seneste år arbejdet intenst i Angola med henblik på at højne bevidstheden om respekten for menneskerettighederne. Det er bl.a. sket ved bistand til bestræbelse fra landets justitsministerium om at etablere konfliktløsning uden brug af domstolene og ved indførelse af menneskeretsundervisning i skolerne.
ARRESTORDRE MOD berygtet oprørsleder, som rekrutterer børnesoldater i DR Congo
Anklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt arrestordre mod en vis Bosco Ntaganda, der sigtes for i perioden juli 2002 til december 2003 at have rekrutteret børnesoldater i Ituri-distriktet i den østligste del af DR Congo (tidl. Zaire). Ntaganda skal have været stabschef for en milits kendt under navnet Nationalkongressen til Forsvar for Folket (CNDP).
Han stod tidligere militslederen Thomas Lubanga Dyilo nær. Dyilo fremstilles som den første for straffedomstolen i juni. Ntaganda er ifølge anklagemyndigheden “aktiv i Kivu-provinsen” lige nu. Alle statslige myndigheder er blevet opfordret til at medvirke til hans anholdelse, så han kan tiltales ved ICC.
FN HAR reduceret sin stab i Yemen af sikkerhedsgrunde
En række al-Qaida-inspirerede angreb på fremmede landes ambassader i Yemens hovedstad Sana’a har fået FN til at reducere sin indsats i landet, samtidig med at der er bygget en høj mur omkring dets hovedkvarter, så det er sikret mod raketangreb. Det yemenitiske politi har forstærket sin bevogtning af udenlandske officielle bygninger såvel som beboelseskvarterer for udlændinge.
Regeringstroppernes kampe med lokale oprørsgrupper såvel i den nordlige som sydlige del af landet har medvirket til uroen. Omkring 100.000 somaliere er i øvrigt – som følge af de kaotiske og farlige tilstande i Somalia – flygtet til Yemen med al den usikkerhed det kan give. Opkomsten af radikale islamiske grupper i landet har haft en negativ indvirkning på udlændinges investeringslyst, ligesom det har betydet en reduktion i antallet af udenlandske eksperter i landet.
FNs TORTURRAPPORTØR på Danmarksbesøg – han var næsten tilfreds
Den østrigske professor Manfred Nowak, den siden 2004 har været FNs særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, besøgte Danmark (inkl. Grønland) i maj.
Havde han megen ros til overs for det danske fængselsvæsen – at vi har så mange åbne institutioner, at mænd og kvinder er indsat i samme anstalter, og at der er børnevenlige besøgsrum, således at børn, der besøger indsatte forældre ikke bliver fremmedgjorte – så havde han også enkelte indvendinger. Selv om regeringen nu vil gå med til, at tortur inden for de straffelovsparagraffer dette kan indplaceres, ikke som hidtil skal være undergivet en ti-årig forældelsesfrist, så er det kritisabelt, at tortur som sådan ikke er kriminaliseret i den danske straffelov.
Nowak tilrådede Danmark mindre brug af isolationsfængsling og absolut ingen tiltro til såkaldt diplomatiske forsikringer fra stater om, at de ikke vil tortere egne borgere, der er udvist til dem f.eks. i terrorsager.
STÆRK STIGNING i antallet af irakiske asylsøgere
Antallet af irakere, der har søgt asyl i industrilandene, steg i første halvdel af 2007 med 45 pct. sammenlignet med det foregående halve år. Omkring 19.800 irakere anmodede i det omtalte halvår om asyl i sammenlagt 36 industrilande, oplyser UNHCR, FNs Flygtningehøjkommissariat.
Omtrent halvdelen af irakerne, eller ca. 9.300 søgte asyl i Sverige. Men der er endnu flere irakiske flygtninge i landets umiddelbare nabolande, Syrien og Libanon. Her har UNHCR vanskeligt ved at skaffe penge til sin nødvendige bistand. Hjælpebehovet ansattes her i 2008 til 281 mio. dollar, men hidtil er det kun lykkedes at skaffe 134 mio. dollar.
MIDT I KAMPE og kaos er Somalia blevet poliofrit
Opmuntrende nyheder er få fra det borgerkrigshærgede Somalia. Men i marts meddelte Det Globale Polio-Udryddelsesinitiativ (GPEI), at denne stat nu må regnes for poliofri, eftersom der ikke er indberettet ét eneste tilfælde siden 25. marts 2007. Denne skelsættende begivenhed skyldes ikke mindst 10.000 somaliske frivillige indsats.
Over 1,8 mio. børn under 5 år er blevet vaccineret. Der er nu kun 4 lande tilbage, hvor polio er endemisk, nemlig Afghanistan, Indien, Nigeria og Pakistan. Faktisk var Somalia allerede i 2002 blev poliofrit, men ramtes atter af den i 2005 – gennem smitte fra Nigeria.
Den verdensomspændende bekæmpelse af polio gennemføres af de enkelte landes regeringer i samarbejde med WHO, UNICEF samt De Amerikanske Centre for forebyggelse og Behandling af Sygdomme, USA.
ISLAM NU større end den katolske kirke og dermed verdens mest udbredte religion
Islam har nu en tilslutning på 19,2 pct. af verdens befolkning mod den katolske kirkes 17,4 pct., oplyser monsignor Vittorio Formenti på Vatikanets vegne. Han har stået for indsamlingen af statistik til Vatikanets årbog. Tallene refererer til år 2006.
Men hvis man regner alle kristne under ét, dvs. lægger såvel katolikker, protestanter, anglikanske som ortodokse sammen, udgjorde de 33 pct. af verdens befolkning. Katolikkerne alene skrev sig for 1,13 mia., mens muslimerne udgjorde 1,3 mia.
FORTSAT VÅBENEMBARGO og sanktioner mod DR Congo
FNs Sikkerhedsråd har forlænget våbenembargoen og andre sanktioner mod DR Congo til 31. december 2008. Denne stat, tidligere benævnt Zaire og endnu tidligere Belgisk Congo, hærges fortsat af ødelæggende kampe om magten i den østlige del, nærmere betegnet Nord- og Sydkivu-provinsen og Ituri-distriktet.
Ifølge BBC smugles der i stor udstrækning guld og elfenben ud af landet, alt mens der er en 17.000 mand stor FN-styrke (ONUC) i landet. Ja visse FN-officerer skal endog have handlet med repræsentanter for oprørsstyrkerne.
HALVDELEN AF verdens befolkning lever nu i byområder
Halvdelen af verdens befolkning vil ved dette års slutning bo i byområder, fremgår det af en opgørelse fra FNs Befolkningskontor. I perioden 2007-2050 vil verdens befolkning stige fra 6,7 til 9,2 milliarder, bybefolkningen fra 3,3 mia. til 6,4 mia. Over 70 pct. af befolkningerne i Europa, Nordamerika og de bedre stillede u-lande bor i byområder, mens det kun er 39 pct. i Afrika og 41 pct. i Asien.
USA SKYLDER stort i FN
USA skylder 293 mio. US dollar til FN, men beløbet vil ved årets udgang være steget til 478 mio. Det drejer sig både om gæld til FNs ordinære budget, de fredsbevarende styrker og ILO, den internationale arbejdsorganisation.
Se også www.una.dk
