Oscar til Danida-støttet dokumentarfilm om Afghanistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den Danida-støttede dokumentarfilm, “Taxi to the darkside”, om tortur i Afghanistan vandt natten til mandag en Oscar, skriver DR online.

Filmen er en samproduktion mellem Danmarks Radio og britiske BBC i serien “Why Democracy” og delvis finansieret af Danida og Det Danske Filminstitut. “Taxa til helvede” er instrueret af amerikanske Alex Gibney og den fornemme statuette faldt i kategorien “Bedste feature-dokumentar”.

Filmen viser, hvordan USAs tidl. forsvarsminister Donald Rumsfeld sammen med jurister i Det Hvide Hus fik overtalt Kongressen til at tillade brug af tortur imod fanger.

Ideen bag projektet “Why Democracy” var at sætte demokrati på den internationale dagsorden, og DRs programredaktør Mette Hoffmann Meyer er sammen med BBCs Nick Fraser initiativtagerne.

– Målinger viser, at filmen er set af 126 millioner verden over, og der er ingen tvivl om, at den og de andre film i “Why Democracy” har fået folk til at reflektere og skabt debat verden over. Det var hele meningen med projektet, og også det glæder mig, siger Mette Hoffmann Meyer.

Alle 10 film fra projektet “Why Democracy” blev vist i 190 lande og kan stadig ses på hjemmesiden dr.dk/demokrati

“Taxa til helvede” er skyndsomst sat på DRs programflade igen. Den sendes torsdag aften kl. 23.40-01.00 på DR 2 (se u-landsnyts rubrik “Se-hør-læs om 3V”).