Otto Schelin er død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fhv. underdirektør i Nationalbanken, Otto Schelin, Ringkøbing, er død. Han blev 96. 

Karrieren i Nationalbanken førte Otto Schelin og hans familie vidt omkring med fast ophold så vidt forskellige steder som Paris, Bagdad og Washington D.C.

Schelin var i årene 1945-79 en diskret bagmand i finansverdenen. 

Efter en bankuddannelse og en halv snes år i Frederiksberg Handelsbank kom han til Danmarks Nationalbank. Her avancerede han fra fuldmægtig til prokurist og kontorchef og underdirektør, og som sådan arbejdede han 1968-79, hvorefter han trak sig tilbage.

Otto Schelin var centralt placeret i styringen af Danmarks pengevæsen, og også udlandet havde bud efter ham som rådgiver.

I midten af 1960erne var han et par år stedfortrædende medlem af bestyrelsen for Den Internationale Valutafond i Washington. Han har været medlem af den danske delegation ved OEEC i Paris og rådgiver for Iraks Nationalbank, Ceylons Centralbank og Thailands Nationalbank.

Otto Schelin tilbragte en stor del af barndomsårene nær Ringkøbing og brugte sit sidste kvarte århundrede samme sted på en lille landejendom, som han selv passede.

Datteren Anne Louise Schelin (65) er jurist og indtil pensioneringen i 2010 chefjurist i Dansk Journalistforbund.

Hun var i årtier europæisk frontfigur for sikring af ophavsretten for journalister, forfattere, fotografer, billedkunstnere og andre kreative individer.