Ugandas landbrug undergår i disse år en gennemgribende modernisering. Gennem en stort anlagt Plan for Modernisering af Landbruget tilstræber regeringen at forvandle de hundredetusindvis familiedrevne subsistensbrug, hvor de fleste af afgrøderne forbruges eller spises af familien selv, til kommercielt drevne landbrug, hvor produkterne afsættes til markedet.
Visionen er at udrydde fattigdom ved at udvikle en profitabel, konkurrencedygtig, bæredygtig og dynamisk landbrugssektor og fødevareindustri.
Moderniseringsplanen blev iværksat i 2001, og den er et enestående og ambitiøst forsøg på at koordinere indsatsen for at bekæmpe fattigdom på landet og sætte skub i landbrugsudviklingen.
Sammenlignet med andre afrikanske lande har Uganda formået at sikre en imponerende vækst i sin økonomi og i sit landbrug, og det er lykkedes at reducere fattigdommen betragteligt. Siden 1999 har fattigdommen imidlertid igen været stigende, og den findes særligt på landet. Landbruget spiller derfor en helt central rolle i bekæmpelsen af fattigdom i Uganda.
Gennemførelsen af moderniseringsplanen er evalueret i en ny fælles, international evaluering, som under dansk ledelse og finansiering er gennemført af det britiske konsulentfirma Oxford Policy Management, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.
Evalueringen er usædvanlig. Den analyserer, hvordan Uganda – med støtte fra donorer, herunder Danmark – i praksis har udført den strategiske plan igennem 7 indsatsområder: forskning og teknologi, national landbrugsrådgivning, uddannelse i landbrug, adgang til finansiering, fødevareproduktion og markedsføring, bæredygtig brug af naturressourcer samt ledelse og fysisk infrastruktur.
Moderniseringen gennemføres både på nationalt og på lokalt plan, enten som donor-finansierede projekter eller regeringsaktiviteter, og både i den offentlige og den private sektor.
Regeringens opgave er at støtte gennemførelsen af planen og at stille midler til rådighed for de lokale myndigheder. Udgifterne til planen for 2001-04 er opgjort til i alt 1, 9 mia. kr., hvoraf donorerne – herunder EU, Verdensbanken, Storbritannien, Danmark og Irland – har finansieret 60 procent, mens Ugandas regering har betalt resten af udgifterne.
Regeringens udgifter til planen udgør 10 pct. af det nationale budget, hvilket afspejler den høje prioritering af moderniseringen af landbruget. Det danske bidrag udgør 190 mio. kr.
Evalueringens hovedkonklusion er, at idégrundlaget for moderniseringsplanen stadig holder. Og det er positivt, at der på forholdsvis kort tid er gjort så meget ved lovgivningen.
De basale moderniseringsprincipper har vundet gehør, og måske er et af de vigtigste resultater, at disse principper – privatisering, liberalisering, demokratisering og hensynet til køn – i stigende grad indarbejdes i både regerings- og donor-aktiviteter.
Donorsamarbejdet har fungeret godt, og organisatorisk er der leveret kvalitetsydelser. Ude i landsbyerne er der ved en husstandsundersøgelse fundet konkrete tegn på fremskridt: kvindegrupper har stillet de kvindelige bønder stærkere, og mange familier kan nu f.eks. få to-tre måltider om dagen mod tidligere kun ét. Virkningerne skal dog følges tættere og mere systematisk, så de kan vurderes nærmere.
Mere kritisk har der også hersket forvirring om, hvordan planen egentlig virker. Der er heller ikke gjort nok ved de forhindringer, man er stødt på undervejs, og der er svage punkter i den måde, planen er gennemført på.
Det er for tidligt at vurdere, om moderniseringsplanen har mindsket fattigdommen, og måske øges kløften mellem rige og fattige endog. Ofte er det kvinderne, der leverer arbejdet, men deres indsats ignoreres. Der bør derfor især gøres noget ved kvinders ringe adgang til og kontrol over jord.
Som hovedanbefaling foreslås det, at moderniseringsplanen opdateres som en køreplan for de næste 5 år og med klare mål, succeskriterier og tidsrammer.
Der bør udvikles delstrategier for de forskellige kategorier af landmænd: kvinder, de private leverandører, kommercielle farmere osv. Planens distriktsfond bør lægges sammen med den generelle lokale kommunale udviklingspulje. Markedsføring og jordspørgsmål bør prioriteres. Endelig bør overvågningen af planens gennemførelse forbedres med fokus på indikatorer, der tydeligt viser resultaterne.
Danida har allerede fulgt op på evalueringens anbefalinger ved den årlige fælles gennemgang af moderniseringsplanen.
Danida finder – i overensstemmelse med Uganda’s regering og øvrige donorer – at evalueringen vil være et nyttigt redskab for den videre gennemførelse af moderniseringsplanen, og er generelt enig i konklusionerne og anbefalingerne.
Anbefalingerne kunne dog have været mere fokuserede på de umiddelbart vigtigste spørgsmål. Som en grundig analyse af udviklingen af moderniseringsplanen er evalueringen blevet hilst velkommen fra alle sider, og mange af anbefalingerne vil blive gennemført inden for det kommende 1½ år.
Evalueringen peger på en række hindringer til fremme af den private sektors engagement: stramme budgetter, lavt niveau for samfinansiering, og begrænset kapacitet hos de private leverandører. Spørgsmålet om samfinansiering er blevet yderligere forværret ved regeringens suspension af den lokale indkomstbeskatning, som fjerner kommunernes hovedindtægtskilde.
Den planlagte fælles puljefinansiering for moderniseringsplanen er ikke blevet realiseret, og Danida er enig i, at der ikke er aktuelt behov herfor.
Evalueringen “Ugandas Plan for the Modernisation of Agriculture, PMA” og et dansk resumé kan læses og bestilles på www.evaluering.dk eller hos Danidas evalueringskontor på tlf. 33 92 10 83.
Yderligere information hos chefen for Danidas Evalueringskontor Niels Dabelstein, tlf. 33 92 00 39, e-mail [email protected]
