Indernes forhold til legal og illegal økonomi er anderledes end danskernes. F.eks. forbindes legal økonomi med korruption mens illegal økonomi forbindes med troværdighed. Ny afhandling undersøger landets store illegale økonomi.
Bookmakere, ludomaner, ludere og ufatteligt rige indere var sidste år en del af ph.d. Stine Simonsen Puris daglige omgangskreds.
I et halvt år tilbragte forskeren det meste af sin vågne tid på New Delhis galopbane, hvor hun udførte det feltarbejde, der ligger til grund for hendes afhandling. Afhandlingen giver et indblik i den store illegale indiske økonomi, som vi i Vesten ikke hører meget om, men som mange indere stoler mere på end den legale.
”Jeg har studeret de legale og illegale økonomiske transaktioner, der hver dag finder sted på galopbanen i New Delhi. Omkring 4000 mennesker besøger dagligt galopbanen, og der satses alt mellem 1 kr. og 100.000 kr. på et løb. Men ofte bliver de større beløb gamblet uden om det etablerede system for at undgå skat, dvs. at der er tale om en stor, illegal økonomi,” forklarer Stine Simonsen Puri.
I afhandlingen “Speculation in Fixed Futures”, som hun har lavet på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, ser hun bl.a. på håndteringen af penge og moral i et samfund, der er præget af både tradition og modernitet.
I Danmark hører vi meget om den voksende økonomi i Indien, men vi ved ikke særlig meget om den. Når vi i Vesten tænker økonomi, tænker vi det som noget, der i en eller anden instans fører tilbage til staten. Men sådan er det ikke i Indien. Meget af den indiske økonomi foregår ud over de kanaler, vi normalt tænker økonomi i, forklarer Stine Simonsen Puri:
”I min afhandling har jeg fokus på de informationsnetværk og alliancer, som opstår i et samfund med meget lidt tillid til ”systemet” – samt på hvilke illegale, økonomiske transaktioner, der vokser ud af denne mistillid.”
”I Indien sameksisterer den legale og den illegale økonomi, og i mange tilfælde vælger man det illegale, fordi man ikke stoler på det legale. Alt det, vi normalt forbinder med den legale økonomi, som f.eks. troværdighed og gennemsigtighed, forbinder man med den illegale i Indien.”
”Og omvendt er korruption tit forbundet med det, vi i Danmark ville kalde den legale økonomi. Den forskydning og måde at forstå økonomi på bringer nogle andre praksisser med sig.”
Du behøver ikke at vide noget om heste
En af Stine Simonsen Puris konklusioner er, at man på galopbanen ikke spiller så meget på hestene som på menneskene omkring hestene. Man går ud fra, at alting er bestemt på forhånd.
”Holdningen er den, at der ikke kan være så mange penge på spil, uden at resultatet er forudbestemt. Normalt når man laver bookmaking, vurderer man hestene, men bookmakerne i Delhi arbejder anderledes.”
“De står med kikkerter og følger nogle bestemte mænd, som de ved spiller for nogle af de store og rige mænd, som har meget magt. Bookmakerne holder øje med mændene og deres væddemål: Hvis de sætter mange penge på en bestemt hest, går de ud fra, at det er, fordi de ved, at hesten vil vinde. Det hele er baseret på formodningen om, at der er nogen med magt, der styrer spillet,” forklarer Stine Simonsen Puri og perspektiverer:
”Det ligner det forhold, inderne har til politik, for det er også opfattelsen af det politisk-økonomiske system i Indien. Inderne formoder, at enhver politisk beslutning er baseret på magt og på, at nogen vil have noget for sig selv. I min afhandling viser jeg, på galopbanen, hvilke praksisser ideen om, at fremtiden er bestemt på forhånd, og at det hele er fup og teater, afføder.”
Historier uden for mediernes søgelys
Afhandlingen giver et indblik i et hjørne af den indiske økonomi, men derudover giver den også et billede af et margenområde, som man ikke nødvendigvis hører om i nyhederne.
”Historierne fra margenen er tit ekstremt interessante, fordi de fortæller noget andet, end det, der er i mediernes søgelys, og de tilføjer noget til den samlede historie om Indien. Afhandlingen viser også, at finansstof er meget andet end Wall Street-historier. Det er interessant at åbne op for, hvad spekulationsmarkeder er og at se på de ekstremt mange måder, de kan eksistere på,” forklarer Stine Simonsen Puri.
Metode – sådan gjorde Stine Puri
Afhandlingen bygger bl.a. på Stine Simonsen Puris egne oplevelser, research og interview med gamblere på galopbanen i New Delhi. Forskeren beskriver galopbanen i Delhi som ’øen’ – enhver antropologs drøm, fordi man her kan arbejde metodisk inden for et afgrænset område.
Som en del af researchen spillede Stine Simonsen Puri også selv på hestene på galopbanen.
”Det var 100 procent nødvendigt for mit feltarbejde, hvis jeg ville så tæt på de her mennesker, som jeg ønskede. Samtaler på galopbanen starter tit med et ’What did you play’, og hvis jeg så kunne svare ’number 4’ i stedet for ’I don’t play’, så var jeg allerede nået langt. En del af det jeg undersøgte var også spillernes forhold til deres bookmakere, og det krævede, at jeg havde en forståelse for den særlige relation, der er bookmakere og spillere imellem,” forklarer hun.
Betting i Indien
Afhandlingen giver et indblik i gamblingmiljøet i Indien, hvor hestevæddeløb er den eneste form for gambling, der ikke er ulovlig. Det skyldes en over 150 gammel britisk lovgivning, der har fået lov til at overleve. Der findes også et stort miljø for cricketbetting i Indien, men her foregår det hele primært over telefonen, fordi det er ulovligt.
”Men cricketbetting er også kæmpestort, meget større end spil på heste, og der bliver spillet illegalt for virkelig mange penge. Der er en stor international interesse for at komme ind på cricketbettingmarkedet i Indien, så det er nok et spørgsmål om tid, før lovgivningen bliver lavet om,” mener Stine Simonsen Puri.
