På østerlandsmission i Syrien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Radioens Program 1 satte søndag (11.10.09) i magasinet “Alle tiders historie” fokus på dansk mission i Syrien gennem tiden.

Man kan høre udsendelsen (47:00) ved at linke til http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/

(Programmet genudsendes torsdag den 15. oktober, kl. 16.10-16.55). Her programomtalen på DR online:

Østerlandsmissionen tog i slutningen af 1800-tallet til Syrien for at omvende muslimer – ikke mindst beduiner. Missionen fik ikke omvendt mange, men grundlagde hospitaler og skoler, som stadig er i brug.

Da missions-hospitalet i Nebek åbnede, var det første gang lokale kunne få gratis lægebehandling. Der var ofte kø, når folk fra hele det nordlige Syrien, strømmede til behandling hos de danske læger. Men det var ikke kun de danske samaritaners store hjerte der bankede, de havde bagtanker med barmhjertigheden.

– Man regnede lægemission som en af de bedste måder at få kontakt til folk på, siger historiker Daniel Henschen.

– At få indgang til folk er en vending, de tit brugte. Hvis man skal få folk omvendt til kristendommen, så skal man jo snakke med dem først, uddyber han.

Arbejdsfordelingen gik ud på, at lægen behandlede og præsten snakkede med folk og bekendte sin kristne tro.

2 sjæle – 2 tanker

Men missionen forløb ikke så let som forventet. Teolog og grundlægger af hospitalet, Einar Prip, havde under et ophold i Jerusalem fået den opfattelse, at beduiner måtte være nemme at omvende. Og godt nok var de glade for hospitalet, skolerne og danskernes arbejde, men de havde deres eget formål med projekterne.

De lokale i Nebek så nemlig danskernes arbejde som middel i en moderniseringsproces efter det osmanniske riges nedgangs tider. Det lykkedes de lokale beboere – kristne såvel som muslimer – at anvende institutionerne til egne behov – uden at der blev konverteret af den grund. Faktisk lykkedes det ikke Einar Prip at omvende en eneste muslim.

Umulig mission

I 1946 kom et forbud mod kristendomsundervisning af muslimer og i 1954 vedtog den syriske regering, at udlændinge ikke måtte lede hospitaler. Det blev begyndelsen på enden for de danske missionærer i Nebek.

I 1960 blev Østerlandsmissionen officielt overdraget til den evangelistiske synode i Syrien og Libanon, og i 1964 trak danskerne sig helt ud af landet som konsekvens af en uoverensstemmelse med de lokale kristne.

I missionens levetid lykkedes det kun at omvende 3 til kristendommen. Ud af dem blev én myrdet og én gik tilbage til islam. Til gengæld lykkedes det danskerne at bygge et af Syriens bedst fungerende hospitaler og landets største sygeplejeskole.

Tilrettelæggelse: Maiken Enggaard og Dorte Chakravarty
Medvirkende: Historiker Daniel Henschen og arkæolog Jesper Laursen
Daniel Henschen er tillige tilknyttet som tovholder på u-landsnyts redaktion