Partierne om udvikling og klima: Enhedslisten

christan_juhl_plakat_mark_knudsen_0
Thomas Jazrawi

92-Gruppen har interviwet ordførere fra de forskellige partier op til folketingsvalget. Vi bringer interviewene på Globalnyt. Her er det Enhedslistens tur. 

Af Christian Juhl, MF, udviklingsordfører

I hvor høj grad skal Danmark være globalt foregangsland på klimaområdet – herunder: Skal Danmark have egne klimamål for 2020 og perioden mellem 2020 til 2050 og hvad skal de i så fald bestå af?

Enhedslistens foreslår, at Danmark tager initiativ til at etablere en klub af “villige” lande, hvor de mest positive lande mødes i en form for mini-COP-møder på ministerniveau og fastlægger præmisserne for og gennemfører et ambitiøst internationalt samarbejde om grøn omstilling og klimatilpasning gennem ambitiøse klimamål, vedvarende energi og styrket energieffektivitet m.v. Danmark har sar eget klimamål. Det skete i finansaftalen mellem Regeringen, SF og Enhedslisten. Det er at nå 40 % reduktion i 2020.

Skal vi fortsat efterforske olie i Nordsøen og lede efter skifergas i undergrunden i Danmark – selvom videnskaben fortæller os, at min. 2/3 af de allerede kendte fossile brændsler skal blive i jorden, hvis vi skal nå 2-gradersmålet? 

Nej, vi skal hurtigst muligt udvikle sektoren, så vores energiforbrug  bygger 100 % på vedvarende energi.

Hvor stor skal Danmarks udviklingsbistand være, hvad skal den fokusere på og skal den danske klimabistand være ny og additionel – i den forstand, at midlerne ikke tages fra eksisterende udviklingsbistandsbudgetter?

Det er vores mål at dansk udviklingsbistand skal op på 1 % inden 2020. Hovedsigtet er enn fattigdomsorienteret og rettighedsbaseret bistand til verdens fattigste.

Hertil kommer en særlig ny (additionel) miljøbistand på 0,5 %.  

Vi arbejder desuden for at erhvervsstøtte betales af erhvervsministerens budget, oprydning efter krige betales af forsvarsministerens budget og flygtningeudgifter betales af  til indenrigsministerens budget.

Skal Danmark være foregangsland i forbindelse med implementeringen af de nye globale bæredygtighedsmål, der vedtages i FN til september – og herunder have en national handlingsplan for dette, og for omstillingen i Danmark?

Ja det skal Danmark – og en formålstjenlig vej er at vi går foran med en dansk handlingsplan, der kan inspirere andre.

Skal vi have en ny national bæredygtighedsstrategi, der bl.a. giver en ambitiøs plan for, hvordan vi skal bringe vores ressourceforbrug i Danmark ned på et niveau, så det svarer til klodens bæreevne?

Ja (jeg troede det var det, som lå i det foregående spørgsmål).

Kilde: 92-gruppens Nyhedsbrev juni 2015