Peter Branner blir 80

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ambassadør, cand.jur. Peter Branner, Frederiksberg, fylder 80 tirsdag d. 12. august 2014. 

Fødselaren har fået sin udenrigsministerielle karriere lidt på afstand, idet han efter pensioneringen i 2001 bosatte sig i et gammelt selvrestaureret hus i det sydfranske ved Pyrenæerne.

Peter Branner blev jurist fra Aarhus Universitet i 1959 og indledte sit udenrigsministerielle liv i 1962 med sekretærjob hos ambassadør Erling Kristiansen i London og herhjemme hos udenrigsministrene Poul Hartling (V) og K.B. Andersen (S) (1969-73).

Som ambassaderåd i Kenya (1974-76) var han ansvarlig for vor anselige bistand til det østafrikanske land, dengang et af Danidas blot fire hovedmodtagerlande. Efter nogle år hjemme på Asiatisk pLads som fuldmægtig blev han i 1984 chef for Danidas Afrika-kontor, hvorefter vejen gik til hans største post.

Grosserersønnen fra Skovshoved blev nemlig udpeget til chef for FNs Sudan-Sahelkontor (UNSO) (1987-92), en vigtig post for Danmark på det tidspunkt.

UNSO bekæmpede ørkenspredning med miljøbevarelsesprojekter i Afrikas sårbare Sahelbælte i Saharas sydlige udkant. Kontoret er senere afløst af andre organer.

Også den store miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 stod på dagsordenen – og tillige Agenda 2000.

Miljøtopmødet i Rio mundede til Peter Branners utvivlsomme tilfredshed bl.a. ud i en international konvention mod ørkenspredning – se mere på http://www.globalis.dk/Aftaler/OErkenkonventionen

Det har dog desværre ikke standset ørkenernes fremmarch – se http://www.unric.org/da/aktuelt/26849-orkenspredning-rammer-mennesker-over-hele-verden

Karrieren blev rundet af med ambassadørposter i Marokko (1993-97) og Mexico (1997-2001), hvor han bl.a. også passede Cuba.

Til sidst var han en kort periode til rådighed for udenrigsministeriet i miljøspørgsmål og gik på pension efter samfulde 39 år i diplomatiet.

Efter at have restaureret huset i Ródes genoptog den altid venlige mand en disciplin, han udøvede i 1960erne: jollebyggeri.

Vanskeligheden ved at holde fysisk kontakt med sit afkom har dog fået ham til at rykke teltpælene til københavnske Frederiksberg. En søn bor i Colorado i USA, de øvrige børn i København og snart ventes ankomsten af hans sjette barnebarn.