Af Peter With,
Nord/Syd Koalitionen
De fleste lande i Afrika syd for Sahara er bagud med at nå 2015 målene, og selv efter at mange har fået reduceret deres udlandsgæld, er den fortsat en klods om benet.
Men nu har toneangivende lande i G7 kredsen lanceret forslag om at begrænse de fattigste landes gæld til Verdensbanken og IMF – Den internationale Valutafond.
Desværre er der risiko for, at kæden ryger af: Hvis det er budgettet for udviklingsbistand, der finansierer gældslettelsen er man jo lige vidt: Det er som at fodre hunden med dens egen hale.
Storbritannien og USA har begge stillet forslag om at nedskrive de fattigste landes gæld til Verdensbanken og IMF. Men USA foreslår, at Banken og Fonden selv finansierer gældseftergivelsen – og det betyder færre ressourcer til fremtidige udlån og bistand.
Storbritannien tilbyder derimod selv at betale en del af de fattigste landes gæld til Verdensbanken, men det skal finansieres af Storbritanniens eget bistandsbudget, og alt i alt giver det jo ikke nye ressourcer til de fattige lande.
Der er imidlertid en anden model, der kan skaffe ressourcer uden at skære i bistanden: Den består i at sælge ud af IMFs undervurderede guldreserver.
Guldet er historisk værdisat til kun ca. 14 procent af markedsværdien. Et gradvist salg over 10-20 år af IMFs guld kan indbringe mellem 30 og 40 milliarder US dollar uden at forvride guldmarkedet. IMFs direktør siger god for, at det kan lade sig gøre.
Provenuet kan finansiere næsten halvdelen af en 100 procent sletning af lavindkomstlandenes gæld til både IMF og Verdensbanken. Storbritannien og flere andre lande støtter faktisk guldsalg til at dække gælden, dog kun til IMF.
Desværre kniber det med at finde fodslag i G7, for USA er imod.
Det er på høje tid, at Danmark sætter fokus på, om gældsinitiativerne rent faktisk giver flere ressourcer. Regeringen bør aktivt støtte forslaget om salg af IMFs guldreserver for at skaffe den nødvendige finansiering af 2015 målene.
Kilde: 92 gruppens elektroniske nyhedsbrev om miljø og udvikling