Pionerarbejde om quinua

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den bolivianske bondeorganisationens CEDEINKU, der er partner for den katolske hjælpeorganisation Caritas, har gjort et vigtigt pionerarbejde for at bane vejen for øget afsætning af den højandinske afgrøde, quinua, skriver Caritas Danmark i sit seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.

Gennem CEDEINKUs vedholdende lobbyarbejde lykkedes det at overbevise ministre om, at quinua skulle erstatte hovedparten af majs og hvede fra overskudslagre i USA og EU.

Quinua er nu en del af Bolivias skolemorgenmadsprogrammer og 30.000 ammende mødre får 3 kg quinua udleveret hver måned.

Quinua er et frø i gåsefodsfamilien. Navnet quinua betyder “Moder korn” på de lokale indianeres sprog. Dyrkningen foregår i op til 4.000 meters højde i tørre områder i Andesbjergene.

Quinuaen, som dyrkes i området ved den store saltsø, Salar de Uyuni, går under betegnelsen “Quinua Real”, og den har den højest mulige kvalitet på grund af optimale dyrkningsforhold.

Forarbejdningen dvs. vaskning, (idet skallen indeholder saponin, et naturligt forekommende sæbestof) foregår hos Andean Valley; denne rensning er af en meget høj standard. Den sidste rensning sker ved håndsortering, hvor 10 indianske kvinder sorterer ca. 1.000 kg om dagen.

Quinua er velegnet til madlavning samt som ingrediens i grød og brød. Quinua er gluten-fri, men giver alligevel et godt brød med en god struktur.

Resultatet af indsatsen omtales bl.a. i en rapport fra IPGRI, ”Meeting the Millenium Development Goals with Agricultural Biodiversity”, som eksempel på en indsats, som FNs Hunger Task Force har efterlyst for at nå de såkaldte 2015-mål om halvering af fattigdom og nedbringelse af fejlernæring.

IPGRI er en institution tilknyttet de anerkendte CGIAR-forskningsinstitutter.

Læs mere på www.caritas.dk