ALLE VED, at 2006 bør blive det år, hvor de danske tropper forlader Irak, skriver Politiken onsdag indledningsvis på lederplads. Bladet fortsætter:
Regeringen vil ikke indrømme det, selv om den utvivlsomt både håber på og arbejder for, at det skal gå sådan. Oppositionen kræver det, fordi den har indset, at de udenlandske tropper i stadig stigende grad er en del af Iraks problemer snarere end en del af en fremadrettet løsning.
Det er ikke sandsynligt, at Irakinterventionen vil fremstå som en entydig succes, når fremtidens historiebøger skal skrives. Men det er vigtigt, at den ikke medfører en opgivelse af de fremskridt for også den mere håndfaste internationale solidaritet, der blev opnået efter den kolde krigs afslutning.
Både den første Golfkrig, en lang række ambitiøse FN-operationer i 1990erne, luftkrigen mod Serbien i 1999 og senest opgøret med talebanerne i Afghanistan er eksempler på internationale interventioner, der alt i alt lykkedes.
Det danske forsvar har i den forbindelse løst vigtige humanitære opgaver og medvirket til fredsskabelse på måder, der også bør være en vigtig del af dansk udenrigspolitik fremover.
Selv om der også er eksempler på åbenbare svigt – Rwanda og nu Darfur er markante eksempler – bør Danmark medvirke til at fastholde det internationale samfunds pligt til at beskytte ofrene, når en stat går i opløsning eller selv forgriber sig på sine borgere.
DET ER på den baggrund, at man bør notere sig – og glæde sig over – at forsvarsminister Søren Gade (V) nu slår til lyd for, at Danmark skal deltage militært i fredsbevarende operationer i Afrika.
Netop Afrika rummer – sammen med Afghanistan – de bedste eksempler på områder, hvor der både er behov og mulighed for, at Danmark sammen med andre kan spille en vigtig humanitær rolle.
At regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti, straks har sagt fra i forhold til en sådan international og solidarisk indsats, tilføjer en yderligere, positiv dimension til billedet.
For det må være et selvstændigt formål for kommende internationale operationer, at de kan samle bredt i Folketinget, således at begge de regeringsbærende fløje står bag alle faser af en sådan indsats.
Det var et krisetegn og en alarmklokke, hvad operationens tvivlsomme sider angår, at statsministeren i sin tid kun kunne samle halvdelen af Folketinget bag angrebskrigen mod Irak.
Forsvarsministerens antydninger af, hvor fremtidige danske operationer kan tænkes udført, er forhåbentlig samtidig et varsel om kommende sikkerhedspolitisk borgfred, slutter Politiken.
Lederen stod i dagbladet Politiken onsdag den 7. december 2005
