Politiske fanger løsladt i Burma

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

LONDON, 24. September 2008: Militærstyret i Burma har løsladt mindst syv politiske fanger. Deriblandt samvittighedsfangen U Win Tin, der har siddet fængslet i 19 år. Mindst 2.100 politiske fanger sidder fortsat fængslet, Oplyser Amnesty International onsdag.

4. juli 1989 blev U Win Tin og flere andre medlemmer af oppositionspartiet National League for Democracy (NLD) i Burma arresteret og smidt i fængsel. Siden dengang har U Win Tin tre gange fået forlænget sin fængsling – senest i 1996, da det lykkedes ham at skrive et brev til FN om forholdene i fængslet.

Onsdag, 19 år senere, blev den 78-årige journalist U Win Tin endelig løsladt sammen med seks andre politiske fanger, hvoraf de fire blev valgt ind i parlamentet, da oppositionslederen Aung San Suu Kyi vandt en jordskredssejr i 1990. Valget blev aldrig anerkendt af militærjuntaen, der siden har ført en hård og uforsonlig kurs mod NLD og Aung San Suu Kyi, der stadig befinder sig i husarrest.

I juli modtog Amnestys medlemmer en hasteaktion med fokus på U Win Tins frigivelse, og hans løsladelse er en af de bedste nyheder, der er kommet ud af Burma i lang tid.

Faktum er dog, at der fortsat sidder omkring 2.100 politiske fanger i fængslerne i landet. U Win Tin nægtede flere gange at tage imod militærjuntaens tilbud om amnesti, fordi det ville være det samme som at acceptere, at baggrunden for hans fængsling var legitim.

– Begrebet samvittighedsfanger er en præcis beskrivelse af de personer, der blev løsladt i dag. Mennesker, der er smidt i fængsel alene på grund af deres overbevisning og de fredelige aktioner, de har foretaget på grund af den. De har ikke gjort noget forkert, og vi opfordrer militærjuntaen til at løslade samtlige politiske fanger i landet omgående og uden betingelser, siger Benjamin Zawacki, der er Amnesty Internationals researcher i
Burma.
.
Blandt de seks andre frigivne fanger er Dr. Daw May Win Myint (58), Win Htein (66), Aung Soe Myint Oo, U Khin Maung Swe (66) og U Than Naing.

Kilde: Amnesty International