Præst på Madagascar stjal 150.000 kr. fra dansk missionsselskab

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det danske folkekirkelige missionsselskab, Danmission, ville uddanne kvinder i Madagaskar. I stedet stak en lokalansat præst af med 150.000 kroner, skriver “Nyhedsavisen” tirsdag.

Præsten skulle sørge for, at fattige kvinder i Madagaskar fik uddannelser og kurser. Det fik de også – på papiret. 2 kurser fandt nemlig aldrig sted, selv om Danmission pungede ud med 149.496 kroner. Præsten puttede i stedet de danske skattekroner, som faldt via Danida-støtte til projektet, i egen lomme.

Præste-tyveriet fremgår af dokumenter, som “Nyhedsavisen” sammen med TV 2 har fået aktindsigt i. Selv om svindelen foregik tilbage i 2004, er sagen endnu ikke afsluttet.

– Vi har brugt lang tid på at rydde op i sagen og fører stadig retssag mod den skyldige, forklarer sognepræst og bestyrelsesformand i Danmission, Lars Mandrup.

Det synes lettere sagt end gjort i betragtning af forholdene på den store ø i Det indiske Ocean. »Undersøgelsesdommeren udviste partiskhed i sagen og forsøgte at få Danmission til at lade sagen falde,« skriver Danida i en orientering til Rigsrevisionen den 2. marts 2005.

Det afskrækker dog ikke Danmission. – Vi bliver ved, indtil sagen er klarlagt. Det piller jo ved troværdigheden, når sådan noget sker, siger Lars Mandrup til “Nyhedsavisen”.

Se også www.avisen.dk

Læs om andre bedragerisager i telegrammerne
www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15587&mode=Nyhed
og
http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15580&mode=Nyhed
og
http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15514&mode=Nyhed