Principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme (2)
Udviklingsbistand og terrorbekæmpelse – kort og langt sigt
Udviklingslandene og især de svageste af dem er særligt sårbare som arnested og mål for terrorismen med alvorlige virkninger politisk og økonomisk for de enkelte samfund.
Især udviklingslande med svage regeringer og manglende politisk dialog, sociale og økonomiske problemer står svagt i kampen mod terror. Samtidig søger globale terrornetværk legitimitet ved fremme af religiøs ekstremisme, fundamentalisme og politisk radikalisering rettet mod den vestlige verden og dens værdier.
Mange u-lande har ikke kapacitet til, fuldt ud at gennemføre forpligtelserne i medfør af FNs sikkerhedsrådsresolution 1373, som sammen med FNs terrorkonventioner er omdrejningspunkt for det internationale samfunds arbejde for at sikre en effektiv forebyggelse af terrorhandlinger og samtidig sikre, at internationale terrorister bliver stillet til regnskab for deres handlinger, uanset hvor de bliver begået.
Her vil Danmark bidrage til den internationale terrorbekæmpelse ved at være med til at sikre teknisk bistand til udvalgte danske programsamarbejdslande, så de kan imødekomme FN’s krav og standarder .
De centrale områder i opfølgning af FNs sikkerhedsrådsresolution 1373 omfatter en lang række konkrete, praktiske tiltag, der skal styrke medlemsstaternes kapacitet til bekæmpelse af terrorisme inden for egne grænser.
Der kan være tale om tiltag bl.a. inden for det retlige område (styrkelse af justitsvæsnet), grænsekontrol, toldbehandling, kontrol med pengeoverførsler, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, migration samt på det politi- og efterretningsmæssige område. Dertil kommer fremme af udviklingslandenes deltagelse i regionalt samarbejde om bekæmpelse af terrorisme.
For på lang sigt effektivt at forhindre, at den nye terror udvikler sig til en vedvarende trussel mod international stabilitet og sikkerhed må der sættes ind over for de politiske, sociale og økonomiske forhold, der skaber vækstbetingelser for religiøs ekstrem fundamentalisme og politisk radikalisering.
Politisk undertrykkelse, massive menneskeretskrænkelser, økonomisk og social forhold der kan genfindes i lukkede og repressive stater, samfund opløst i konflikt men også i områder med store flygtningekoncentrationer præget af nød, ødelæggelse og mangel på fremtidsudsigter.
Det er kendetegnede, at terrorister søger at udnytte det had, der næres af oplevelsen af udelukkelse, håbløshed og desperation, til at skabe sympati og støtte for deres handlinger. Åbne, demokratiske samfund med en bæredygtig og bred økonomisk og social udvikling er det bedste værn herimod. I særligt udsatte områder indebærer dette også særligt målrettede tiltag for forbedring af den humanitære situation.
Den langsigtede danske udviklingsindsats mod terrorisme baseres på den grundlæggende antagelse, at mennesker vil være mindre tilbøjelige til at omfavne ekstrem fundamentalisme og terrorisme, når de lever i et åbent, demokratisk retssamfund, som de gennem fri meningsudveksling og demokratisk deltagelse kan have indflydelse på, og hvor konflikter løses gennem forhandling.
Når de har en tro på menneskelig værdighed, det menneskelige potentiale, inklusive deres eget, og fremtiden. Når de har noget at miste og tillid til en bedre morgendag.
Det er klart, at denne tilgang ikke er udtømmende i forhold til de årsagssammenhænge, der skaber grundlaget for terrorisme. Den fokuserer imidlertid på udviklingsbistandens kerne, som handler om at støtte grundlæggende samfundsforandringer med en langsigtet tidshorisont.
Danmark må derfor i forbindelse med den særlige indsats mod den nye internationale terrorisme også forsøge at se frem i tiden med udgangspunkt i de lande og områder, hvor der er særlig grobund for en radikalisering af samfundet, og hvor vi har særlige forudsætninger for at bidrage til en anden udvikling.
Indsatsen skal i partnerskab og dialog med de mest udsatte samfund og målrettes mod de befolkningsgrupper, hvor terrorismen erfaringsmæssigt søger sympati og støtte for sine handlinger, for at kappe terrorismen ved dens rødder. Det er ikke mindst i forhold til disse befolkningsgrupper, at udviklingsbistanden kan gå ind i en langsigtet forandringsproces til det bedre.
Den langsigtede udviklingsindsats: Terrorisme i et dynamisk perspektiv
De seneste års terrorangreb understreger med al tydelighed den hastige udvikling, som den militante fundamentalistisk inspirerede internationale terrorisme er inde i.
For 5-10 år siden var terroristerne i vidt omfang rekrutteret fra Mellemøsten. I dag rekrutteres mange nyligt radikaliserede muslimer i Vesten, som de, der deltog i gennemførelsen af 11. september. Baggrunden herfor er kompleks og omfatter en lang række samfundsmæssige og kulturelle faktorer i samspillet mellem de vestlige samfund og de pågældende muslimske grupper.
Den stagnerende udvikling i navnlig den arabiske verden med en for alt for mange mennesker håbløs social og økonomisk situation og en voksende mistillid, fjendskab og endda had til den vestlige verden peger imidlertid i retning af, at denne del af verden i fremtiden vil udgøre et betydeligt rekrutteringsområde for nye globale terrornetværk.
Flertallet af landene i den arabiske verden står over for store udfordringer fra modernisering. Modernisering er en fælles udfordring. Den har skabt og kan stadig skabe opbrud og følelsen af opløsning i vestlige samfund. Og i samfund, der i højere grad er præget af traditionelle sociale og økonomiske samfundsmæssige strukturer vil effekterne opleves langt mere drastiske.
Modernisering kan opfattes som en truende proces, der undergraver traditionelle værdier og livsgrundlag. Hvis moderniseringens positive sider ikke viser sig, og hvis der ikke er politiske redskaber til at håndtere omstillingsprocesserne, vil resultatet ofte være oplevelsen af fremmedgørelse, frustration og uretfærdighed. Globaliseringen, der synes endnu mere ukontrollabel og fjern, kan forstærke disse reaktioner.
Udfordringen fra modernisering er en bagvedliggende faktor i den beskrivelse af udviklingen i den arabiske verden, som FNs Udviklingsprogram, UNDP, giver i sin årlige rapport herom (Arab Human Development Report).
UNDP beskriver en region præget af stor usikkerhed – lande med økonomier der synes immune over for globaliseringens fordele. Det er regimer, der ignorerer voksende folkeligt og internationalt pres for demokratisering og god regeringsførelse. Og det er mennesker, der i stigende grad vender sig i retning af religiøs og ideologisk ekstrem fundamentalisme, og i yderste konsekvens terrorisme som en sidste udvej.
Særligt alarmerende er radikaliseringen af den store unge muslimske befolkning under 30 år. En generation, som vokser op uden job, uden fremtidsudsigter og uden adgang til at udtrykke deres vrede og frustration gennem legitime politiske aktiviteter og kanaler. En usikker og håbløs situation der allerede har ført til en mærkbar radikalisering af mange unge i den arabiske verden.
Mønstret genkender vi først og fremmest fra det mellemøstlige område. Men der er tale om en udvikling, der også kan genfindes i visse udviklingslande i Afrika og Asien.
OECD tegner i sin seneste økonomiske analyse af Afrika et kontinent i risiko for at blive stadig mere marginaliseret i den globale økonomi samtidig med at afstanden vokser mellem velfungerende stater og svage stater og stater opløst i konflikt.
Samtidig har der i de seneste år været en klar tendens til transnational politisk radikalisering i især den islamiske del af Afrika, der med enkelte undtagelser omfatter de fattigste og mest marginaliserede dele af kontinentet.
I svage og sammenbrudte stater i dele af Afrika og enkelte steder i Asien inklusive Centralasien har islamiske radikale aktører opnået stor indflydelse ved at træde i de ofte svage staters sted og som de eneste levere basale sociale ydelser som uddannelse, sundhed og lov og orden; i visse tilfælde med et radikalt religiøs budskab. Resultatet er en mærkbart stigende ekstrem fundamentalisme.
Hvis denne udvikling ikke afgørende ændres, er der i flere lande på sigt risiko for yderligere radikalisering med voksende sociale uroligheder, der både rettes indad mod de siddende regeringer og kanaliseres udad mod den vestlige verden.
Her er der brug for at støtte en målrettet social og økonomisk udvikling, der direkte rækker ud til de områder og befolkningsgrupper, der føler sig udstødte og marginaliserede. De skal opleve, at demokrati og menneskerettigheder er et reelt alternativ til isolation og radikalisering, at legitime stater forsøger at varetage deres interesser og at udviklingen er med dem og ikke imod dem.
Svage stater og voldelige konflikter
Indsatsen mod terrorisme sætter fokus på svage stater og stater opløst i konflikt. Afghanistan demonstrerede med al tydelighed den trussel mod international fred og sikkerhed, som sådanne stater udgør, når de udvikler sig til et fristed for terrorister.
For terrorister udgør sammenbrudte eller konfliktramte stater et ideelt fristed, et ”safe haven”, for lyssky, illegale aktiviteter som hvidvaskning af penge, våbensmugling, rekruttering, planlægning og træning, finansieringsbase (f.eks. ulovlig produktion af opium eller udvinding af diamanter) mv.
Eksempelvis brugte Al Qaida i flere år Sudan som et ”safe haven” til hvidvaskning af penge, rekruttering, træning og operationsplanlægning, mens terrorbombningerne i Nairobi, Kenya og Dar-Es-Salaam, Tanzania i 1998 og angrebene på israelske turister og fly i Mombasa i Kenya i 2002 trækker spor tilbage til Somalia.
Terrorbevægelserne modarbejder aktivt de kræfter, der arbejder for at stabilisere deres land, opbygge demokrati og styrke økonomien. Samtidig har fattige, skrøbelige og svage stater meget vanskeligt ved at efterleve FNs sikkerhedsrådsresolution 1373 med sigte på terrorbekæmpelse. Den aktuelle situation i Yemen er et eksempel herpå.
Svage og fejlslagne stater og stater opløst i konflikt kan således ikke længere betragtes som et fænomen af kun lokal eller regional betydning.
Det er helt afgørende, at det internationale samfund bliver bedre til at identificere stater i risiko for sammenbrud og konflikt og gennem en vedvarende udviklingsindsats integrerer sådanne stater i det internationale anti-terrorsamarbejde og fratager terroristerne muligheden for at udnytte svage sociale og politiske strukturer til at fremme radikalisering og illegal aktivitet.
Det er samtidig afgørende at styrke bestræbelserne på at løse eksisterende, fastlåste konflikter som i Mellemøsten og Sydasien, der giver næring til den frustration og det had, som terroristerne søger at udnytte.
Afgrænsning af den langsigtede udviklingsindsats mod terrorismen
Opgaven med at sætte ind over for den ny terrorismes årsager fordrer en langsigtet og vedvarende indsats fra det internationale samfund.
Men det kræver samtidig en realistisk erkendelse af, at udviklingsbistanden ikke kan sættes ind over for alle årsager til terrorisme. Dels fordi der endnu ikke er fuld klarhed over årsagerne, dels fordi de ændrer sig over tid og sted, dels fordi de kan falde udenfor bistandens indsatsområde (jævnfør indledningen).
Samtidig må udviklingsbistanden nøje målrettes, så den kan forventes at bidrage effektivt til bekæmpelse af den nye internationale terror.
Mange bistandsindsatser, først og fremmest indsatsen for konfliktforebyggelse og – håndtering, menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse, er rettet mod nogle af terrorismens grundlæggende årsager
Men forslagene her omhandler netop de særlige indsatser, der enten direkte styrker de fattige landes muligheder for at bekæmpe den internationale terrorisme eller som er direkte rettet mod særligt sårbare grupper i lande og områder, hvor udviklingen peger mod en mærkbar radikalisering af visse dele af samfundet drevet af voksende ekstrem fundamentalisme.
Udviklingsindsatsen til bekæmpelse af terrorisme skal således ses som en del af den meget betydelige samlede danske indsats inden for konfliktforebyggelse og konflikthåndtering samt menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. En bredere langsigtet indsats, der i høj grad også bidrager til at fremme en mere fredelig og stabil verden i vækst og fremgang.
Se mere i afsnit 3 her på siden
