Sømfeticher og frugtbarhedsfigurer og elfenbenstrompeter og drikkebægre og grinende, grædende, grufulde, livsfrydende masker – afdøde Prins Henriks 6.000 genstande store samling af afrikansk kunst rummer hvad som helst.
Tirsdag den 27. august satte Kongehuset Prinsens samling til salg på Bruun-Rasmussens auktioner. Det er første gang i nyere historie, at Kongehuset sælger ud af sine værdier.
”Det vigtigste karaktertræk er, at samlingen er stor,” siger inspektør Jesper Kurt Nielsen fra Nationalmuseet, der til sammenligning oplyser, at museet selv ”kun” har 20.000 afrikanske genstande. ”Dernæst, at den var samlet af Prinsen.”
”Når jeg og museer vurderer genstandes kvalitet, ser vi først og fremmest på deres proveniens: Hvem har skåret masken, hvor foregik det, hvad var funktionen, hvem opkøbte den, hvordan kom den til Danmark, og så videre,” uddyber han. ”Denne samlings proveniens er, at den var Prinsens. Den er noget helt særligt: Meget få samlinger af afrikansk kunst hidrører fra et kongeligt slot.”
Gesamtkunst
Hovedparten af samlingen var tidligere udstillet på Fredensborg Slot. Jesper Kurt Nielsen var så heldig at se den ”in situ”, som han forklarer:
”Det var en stor oplevelse. Man kunne mærke, at den var resultat af en fortsat, dynamisk, men også livslang proces, der havde stor betydning for ham. Genstandene var anbragt i to værelser, og udstillingen havde karakter. Man var overhovedet ikke i tvivl om, at Prinsen havde brugt meget, meget tid på opstillingen. Han havde skabte en helt særlig stemning – samlingen af afrikanske kunstgenstande blev til et stykke gesamtkunst.”
Er det så ikke ærgerligt – også fra et museums synspunkt, at den nu sælges som enkeltstykker og dermed bliver spredt til nær og fjern?
”Det synes jeg ikke. Vi har jo alle katalogerne, også fra dengang Prinsen udstillede mange af genstandene på Gl. Holtegaard Museum, og vi har Bruun-Rasmussens katalog; de indgår jo nu som genstande i Nationalmuseets samling.”
Nationalmuseet er tilsyneladende ikke interesseret i at købe nogen af Prinsens afrikanske kunststykker. Dets samling er i forvejen en af verdens mest enestående – især af genstande fra Congo. Dels på grund af samleren Carl Kjersmeiers donation i 1961 af sin fremragende samling, dels fra de mange danske søfolk og soldater, der deltog i den tidligste udforskning og erobring af Congo. Fra dem stammer nogle af verdens ældste, bevarede congolesiske genstande.
Salget og spredningen af samlingen kan oven i købet få en positiv virkning, håber Jesper Kurt Nielsen.
Nyt liv i danske hjem
Dele af samlingen vil givetvis blive solgt for mindre beløb, og det kan give en helt særlig virkning:
”Det betyder jo, at genstandene kan få nyt liv ude i danske hjem – og det kan styrke interessen for forbindelsen mellem Danmark og Afrika. Det kan være, at nogle køber en sådan genstand, fordi oldefar sejlede på Congofloden eller var med Danida i Kenya i 1960’erne – og det kan jo føre til, at efterladte dagbøger eller breve kommer frem i lyset.”
En del af indtægten fra salget doneres til velgørende fonde – nogle af disse bidrager til at finansiere Nationalmuseets udstillinger.
”Vigtigst af alt kunne det måske blive indledningen til en ny og bredere interesse for afrikansk kunst i Danmark. Den var meget stor i 1950’erne og 1960’erne. Jeg har i hvert fald snakket mere med danske medier om afrikansk kunst i de seneste 14 dage, end jeg har gjort i de forgående 14 år,” slutter Jesper Kurt Nielsen.
Globalnyts kulturredaktør fremhævede i en omtale af salget i juli følgende citat fra Prins Henrik:
”Der findes talrige måder, hvorpå man kan komme tæt på andre folkeslag. Det kan være gennem ord, følelser, fysisk kontakt, daglige ritualer, studier, læsning og endog fotografier. Man kan ligeledes møde andre folkeslag og lære dem at kende gennem deres kunst”.
Redigeret d. 28.8.2019 med ovennævnte citat.
