Ungdommens Røde Kors blev tirsdag den 1. maj hædret med årets Ankerpris.
Prisen er opkaldt efter tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) og gives til personer eller organisationer, der i særlig grad gør en indsats for nogle af samfundets svageste.
Det er HK i København, der står bag prisen, der uddeles i 2 portioner på 50.000 kr. Den anden modtager af Ankerprisen 2007 var Michelle Mildwater, der arbejder blandt prostituerede på gadeplan – især med kvinder fra Afrika.
Prisen er uddelt siden 1987 og Anker Jørgensen sidder selv i dommerpanelet sammen med skuespilleren Jesper Klein og Dansk Røde Kors generalsekretær Jørgen Poulsen.