Dr.scient.pol. og professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Georg Sørensen, er udpeget af udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til formand for det nye Udviklingspolitiske Råd.
Den 64-årige rådsformand arbejder til daglig bl.a. med modsætninger og spændinger i en liberal verdensorden, demokrati og demokratisering, svage stater, den suveræne stats fremtid og teorier om international politik.
Han er en anerkendt og kendt repræsentant for forskerverdenen og har bl.a. været formand for bestyrelsen i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) fra 2002 til 2010 og sad tilbage i 1989-95 i bestyrelsen for det dav. Center for Udviklingsforskning (CUF).
Men praktisk erfaring med at forvalte u-landsbistand i felten har han ikke.
Rådet består af i alt 15 medlemmer og LO-sekretær Marie-Louise Knuppert bliver næstformand; en post hun også havde i U-lands-styrelsen, der trods protester i mange lejre bliver nedlagt i medfør af Friis Bachs nye lov.
Selv har Georg Sørensen ikke siddet i U-landsstyrelsen; det har hans kollega på Institut for Statskundskab, lektor, Ph.d. Anne Mette Kjær derimod. Dog kun indtil årsskiftet, når Styrelsen er en saga blot efter 50 års virke i dansk bistands maskinrum.
Det nye Udviklingspolitiske Råd indleder sit arbejde fra 1. januar 2013 som led i den nye lov om internationalt udviklingssamarbejde, der ligeledes træder i kraft den 1. januar.
Rådet skal danne rammen for en løbende strategisk dialog med og rådgivning af udviklingsministeren om det danske virke i verdens u-lande. Der er forudset minimum fire møder om året. Rådets medlemmer og formand udnævnes for tre år ad gangen.
Postvagtmestersønnen fra Fredericia, der til daglig bor i Risskov i Aarhus og som nåede så vidt i den akademiske verden, skal nu være sparringspartner for sin noget yngre minister.
Og Friis Bach “ser meget frem til at gennemføre den udviklingspolitiske strategi i tæt samspil med det nye Udviklingspolitiske Råd.”
“Vi sætter menneskerettighederne forrest og sikrer øget åbenhed og deltagelse”, proklamerede ministeren i en presseudtalelse efter rådets forberedende møde og konstituering fredag.
Klar i mælet om demokrati i svage stater
Måske skal Friis Bach fare med varsomhed i sin kamp for at udbrede demokrati og vestlige værdier i resten af klodens lande – i hvert fald efter en model, der ligner den amerikanske.
Georg Sørensen gjorde i hvert fald sidste år gældende, at præsident Barack Obama nu forsøger at fuldføre den demokratisering af verdens svage stater, som forgængeren George W. Bush og hans neokonservative kræfter gik i krig for.
Så i virkeligheden har målet med amerikansk udenrigspolitik ikke ændret sig grundlæggende, selv om præsidenten er en anden.
“George W. Bush og de neokonservative forsøgte ganske aggressivt at fremme demokrati, fordi de mente, at det er bedst for alle folk”, sagde Sørensen og lagde til:
“Nu, under Obama, farer man blødere frem. Men man siger stadig til afghanerne, at man ved, hvad der er bedst for dem. Nemlig demokrati”.
“Problemet er bare, at demokrati et meget vanskeligt projekt, når man ikke har effektive statsinstitutioner og der er stor splittelse og mistillid blandt grupper i befolkningen”.
Georg Sørensens ord faldt under seminaret ’Challenging Democracy’ om, hvordan USA har forsøgt at udbrede demokrati efter Bushs farvel.
Og hans analyse er klar: George Bush og hans såkaldte neokonservative meningsfæller var for naive, da de ville indføre demokrati i skrøbelige stater som Afghanistan og Irak.
For det endte med, at USA følte sig nødsaget til at stoppe demokratiet ned i halsen på de lokale.
Ord, som ikke har fået mindre relevans, efter at SRSF-regeringen har proklameret, at Danmarks største samarbejdsland indenfor u-landsbistanden de nærmeste år frem vil være – Afghanistan.
MERE OM GEORG SØRENSEN
Oversigt over publikationer, aktiviteter og hans CV
Position:
Professor, International Politics and Economics, Department of Political Science.
Education:
MA, political science (1975)
PhD, social science (1983) (Transnational Corporations and Economic Development)
Dr.scient.pol. (1993) (Democracy and Development.)
Career:
1978-1979: Assistant Lecturer, development theory, Aarhus Univ.
1979-1981: Lecturer, macro economics & international relations, Aalborg Univ.
1981-1983: Research Fellow, transnationals in Brazil, Aalborg Univ.
1984-1989: Senior Lecturer, International Economics and politics, Aalborg U.
1989-1995: Senior Lecturer, International politics, Aarhus Univ.
1995- : Professor, International Politics and Economics, Aarhus Univ.
Research:
Fifteen books and around one hundred articles on various topics.
For details, please click here: http://person.au.dk/da/[email protected]/pub
Administrative experience:
Head of Department, 2001-2004.
Chairman of the Board, Danish Institute of International Studies, 2002-2010
Member, Danish Social Science Research Council, 1999-2001.
Member of Board of Dirs., Centre for Development Research, Copenhagen, 1989-95.
Member of Board of Dirs., Centre of Peace and Conflict Research, Copenhagen, 1988-91.
Member of Board of Dirs., Danish Ass. for Development Research, 1982-85.
Various administrative posts in the university system.
Member editorial board, Westview Press ‘Dilemmas in World Politics’ series.
Member editorial committee, Journal of Peace Research, 1991-99.
Editor, Politica, Aarhus Univ., 1995-98.
Editorial board/advisory board member: Cooperation and Conflict, International Relations, International Relations of the Asia-Pacific.
Program Committee member, APSA 100th Annual Meeting, Chicago, 2004
Consultancies:
Danida (evaluation of democracy assistance)
Sida, Norad (evaluation of projects in development research)
United Nations University (project on UN in the 21st century)
International Center for Public Enterprise (projects on the role of public enterprise in developing countries)
Various other consultancies for Danish and International organizations working with development and international relations.
Awards & Grants:
Nominated for the 2013 Grawemeyer Award for Ideas Improving World Order ($100,000), for A Liberal World Order in Crisis. Choosing Between Imposition and Restraint, Ithaca: Cornell University Press.
Shortlisted for Estoril Global Issues Book Prize 2009 (70,000 Euros). (Book: Democracy and Democratization. Processes and Prospects in a Changing World).
Aarhus University Jubilee Foundation, Research Award 1994, (DKK 50,000)
Various research grants, Aarhus University, Social Science Research Council, Council for Development Research, Council for Peace and Conflict Research, Nordic Council for International Relations.
Yderligere oplysninger om Udviklingspolitisk Råd hos:
Jakob Haugaard, Kontoret for Udviklingspolitik og Globalt
Samarbejde, tlf.: 33 92 14 49 / 41 73 38 80 og e-mail: [email protected]
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/30-11-12/friis-bachs-nye-udviklingspolitiske-r-d-tr-der-nu