Professor: Pind skal sige undskyld

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Professor i offentlig ret, Claus Haagen Jensen forlanger, at udviklingsminister Søren Pind (V) skal sige undskyld for sine nedsættende bemærkninger om professoren på Facebook.

Ellers bliver ministeren halet i retten, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

– Hvis han ikke vil undskylde, så må vi jo få fastslået ved en domstol, hvem der har ret, siger Claus Haagen Jensen til avisen.

Han siger dog, at han helst ikke vil spilde tid og kræfter på en retssag, men at han er parat til at gøre det, fordi Søren Pind har beklikket hans faglige redelighed.

Efter at Claus Haagen Jensen udtalte sig til medierne om integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs håndtering af sagen om manglende statsborgerskab til palæstinensere, skrev udviklingsminister Søren Pind et indlæg på Facebook.

Heri beskyldte han bla. Claus Haagen Jensen for uredelighed og for at være presseliderlig.

Det er ikke lykkedes Jyllands-Posten at få en kommentar fra Søren Pind, der er på ferie.