Publikation om dansk bistand til vand og sanitet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold er vigtige elementer i forbedringen af levevilkårene for verdens fattige. Danmark prioriterer bistand til rent drikkevand og sanitet højt i samarbejdet med u-landene, hedder det i en pressemeddelse fra Udenrigsministeriet.

Hvordan dette konkret gøres beskrives i en ny publikation fra Udenrigsministeriet, der redegør for den danske udviklingsbistand til vand og sanitet med særlig henblik på at nå 2015 målene og målene om vand og sanitet fra topmødet i Johannesburg om Bæredygtig Udvikling.

Disse mål er inden 2015 at halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand og basal sanitet og inden 2005 at udarbejde planer for integreret vandressourceforvaltning og vandbesparelse.

Publikationen redegør for dansk udviklingsbistand på området og peger på de væsentlige udfordringer for at nå de internationalt fastsatte mål.

Med publikationen giver Danmark et bidrag til den kommende samling i FNs Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD 12). Kommissionen mødes i New York i april for at gøre status over 2015- målene og målene fra Johannesburg på vand, sanitet og menneskelig bosætning.

Publikationens titel er “Denmarks Development Cooperation in Water and Sanitation – Danish Contributions to developing countries to meet the targets on water and sanitation in the Millennium Development Declaration and the Johannesburg Summit on Sustainable Development”.