Råd til Fogh og Tørnæs: Hjælp afrikanske kvinder med business fremfor danske forretningsfolk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Hvis Anders Fogh Rasmussen (V) og Ulla Tørnæs (V) så gerne vil støtte udvikling af det private erhvervsliv i Afrika, bør de satse på at ophjælpe kontinentets fattige kvinder, fremfor i første række at yde penge til dansk erhvervslivs fremstød og investeringer.

Dagbladet Information skriver tirsdag, at det var et af rådene fra mandagens velbesøgte debatmøde i København om VK-regeringens Afrika-politik.

En af deltagerne i salen bemærkede ifølge Information:

– Hvis regeringen nu så gerne vil støtte erhvervslivet i Afrika, hvorfor tilbyder den så ikke uddannelse og know how til de mange afrikanske kvinder, som har banket en virksomhed op, i stedet for at bruge penge på at sende danske forretningsfolk dertil for at indgå forrretningssamarbejde?

Spørgsmålet refererer til, at Danida har brugt og bruger flercifrede millionbeløb på at støtte samarbejder mellem virksomheder i Danmark og Den 3. Verden som led i at fremme regeringens politik om markedsøkonomi og frihandel i Afrika. Mens den specifikke hjælp til mindre bemidlede kvinder via mikrolån, så de f.eks. kan starte en lille biks, er betydelig mere sporadisk.

Sydafrikanske Leobang Pheko fra “International Gender and Trade Network” gav flere eksempler på, hvordan fattige erhvervsdrivende afrikanske kvinder var trængt ud af markedet med deres produkter af højeffektive aggressive koncerner fra udlandet som led i nyliberalismens åbning af markederne.

Chefen for Danidas Afrika-kontor, Johnny Flentø, advarede Pheko mod at sætte lighedstegn mellem markedsøkonomi og nedskæringer i den offentlige sektor.

Han gjorde gældende, at “de socialistiske eksperimenter i Afrika i 1960erne” var skyld i, at mange regeringer blev nødt til at skære voldsomt i deres udgifter til f.eks. sundhed og skolegang under de såkaldte strukturtilpasningsprogrammer, der søgte at genoprette disse landes nationaløkonomier.