Af Margrethe Vestager, MF (Det Radikale Venstre)
2005 har været en blandet fornøjelse. Igen i år har regeringen skåret i u-landsbistanden, og nedskæringerne fortsætter næste år.
Danmark yder derfor flere milliarder mindre om året, end vi ville, hvis det gamle mål om at give 1 kr. ud af hver 100 kr., vi tjener, stadig holdt. Desværre er 99 kr. ikke længere nok til os selv. I år skal vi bruge 99,15 kr., så giver vi i bistand 85 øre for hver 100 kr. og næste år bliver det 80 øre.
Miljømæssigt har ministeren kæmpet en brav kamp på de internationale bonede gulve, men herhjemme halter det. Connie Hedegaard må se sig kørt ud på et sidespor, hvor vi alene kan købe lidt aflad i fattige lande for vores egen forurening.
Jeg kan nu opfordre miljøministeren til at holde fanen højt, men må også bede om, at hun har mandat til at gøre hjemme, hvad hun lover ude.
Udviklingsministeren viste gode, men for Danmark gratis, takter, da hun medvirkede til en EU-aftale, der samlet giver mere bistand til Afrika.
Derfor også så meget mere uheldigt, at samme minister skærer i bistanden til Afrika for at finansiere katastrofehjælp til Pakistan. På trods af statsministerens løfter om,
at pengene til tsunami-katastrofen ikke ville blive taget fra Afrika.
Samtidig har ministeren set sig sur på den multilaterale bistand og NGOernes oplysningsarbejde. Uden at forklare hvorfor. Men spares skal der.
Set i globalt perspektiv er billedet også uklart for 2005.
Verdens ledere mødtes i september til et FN-topmøde med store visioner. Resultatet blev langt fra så godt som håbet, men der er pile, der peger i den rigtige retning. Særligt genopbygningskommissionen kan blive til et vigtigt redskab.
2005 er også året for revision af 2015-målene. Det går fremad, men Afrika er ladt tilbage på stationen. En genoprettet bistand kan gøre en forskel.
1 procent til verden skal derfor i høj grad bruges til massiv satsning på Afrika. Desværre er der så langt fra den nuværende bistand til målet om 1 pct. til verden, at vi ikke bare kan skrue op fra dag til anden.
Derfor vil jeg opfordre alle gode kræfter til at give bud på, hvordan vi kan skrue op for bistanden igen. Hvad skal pengene bruges på og hvordan?
Afgørende er at genetablere det værdimæssige fundament: at Danmark som et af verdens allerrigeste og mest velfungerende lande viser et godt eksempel – både til udviklingsbistand i kroner og øre, i international solidaritet i opbygning af en international retsorden og i at sørge for at se os selv som en del af verden, slutter Margrethe Vestager.
Kilde: 92 gruppens nyhedsbrev om miljø og udvikling for december.
92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer.
92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling.
92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, T 39 17 40 32, F 39 17 41 41, E [email protected]