Thomas Hjortsø var i mange år en fast bestanddel af DRs udenrigsdækning på radio, og mange husker nok hans indlevende og vidensmættede dækning af især de store borgerkrige på Balkan i begyndelsen af 1990’erne og igen under krigen i Kosova i 1998-99.
Men som udlandsjournalist interesserede han sig også for den store verden og skrev bogen “Når Katastrofen Rammer” for Dansk Røde Kors. Den handlede primært om de katastrofer, der rammer Afrika syd for Sahara og Asien.
Thomas Hjortsø begyndte sin karriere i DR i 1990, efter at han var uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987.
Lærte sig serbokroatisk
Den faglige interesse kredsede altid om Øst- og Centraleuropa, og Thomas Hjortsø lærte sig serbokroatisk, studerede på universitetet i Zagreb og var en periode udstationeret i Sarajevo for at følge fredsprocessen på tætteste hold.
Han formidlede også sin viden i flere bøger. Han skrev to bøger om opgøret på Balkan, og har også udgivet to værker om Anden Verdenskrig: ’Den dyre flugt’ og ’John’ – den seneste skrevet sammen med kollegaen og vennen Preben Lund fra Radioavisen.
Han havde orlov i flere omgange fra DR. Efter en freelanceperiode vendte han i 2001 tilbage til DR og ’Orientering’, mens han i 2007 skiftede til udlandsredaktionen på DR Nyheder, hvor han siden fungerede som reporter på Radioavisen.
MINDEORD af Claes Amundsen, kommunikations- og fundraisingchef i Red Barnet Danmark
Retskaffen. Det er efterhånden et sjældent brugt ord, men få andre sammenfatter så præcist, hvad Thomas Hjortsø var og stod for.
Med hans alt for tidlige død har Danmark mistet sin fineste og mest vidende Østeuropa-journalist. Thomas var modig og sandhedssøgende, han havde en ukuelig retfærdighedssans og var ubøjelig i sit krav til saglighed – både hos sig selv og blandt kolleger.
Jeg lærte Thomas at kende i Bosnien for snart 20 år siden, kort tid efter afslutningen på den krig, der havde revet hele det gamle Jugoslavien i stykker.
Thomas var rejst ind og ud af krigszonerne, mens kampene var i fuld gang. Han havde risikeret sit liv for at fortælle historierne om menneskeskæbner og storpolitik på Balkan.
Hans reportager var fulde af drama og empati, men aldrig sentimentalitet. Thomas var journalist af den skole, hvor journalisten aldrig selv er i centrum og ikke forfalder til føleri eller effektjageri, men til gengæld samvittighedsfuldt registrerer, genfortæller og sætter tingene i perspektiv.
Det gjorde han med et talent og en følsomhed, der i 1996 indbragte ham Kristian Dahls Mindelegat, der ofte betegnes som ”den lille Cavling-pris”. Jeg husker, hvor stolt Thomas var af den anerkendelse.
I dag slår det mig, at han aldrig siden skiltede med den; man leder forgæves efter omtale af hædersbevisningen på selv de mest oplagte steder, f.eks. på omslaget af de bøger, han siden skrev.
Samvittighedsfuld og nysgerrig
Thomas var lige så flittig, som han var samvittighedsfuld og nysgerrig. Fritid og orlov blev brugt til at studere, researche og skrive bøger.
Det var hverken for pengenes eller berømmelsens skyld. I stedet handlede det om at trænge til bunds i emner, som fortjente en bedre eller mere nuanceret dækning.
Hvis det krævede direkte konfrontation med kolleger og historikere, tog han gerne kampen. Ikke for at fremstå som den sejrende part, men af hensyn til den sandhed, som hans professionelle kompasnål altid var rettet imod.
Privat var Thomas ualmindelig venlig og oftest afdæmpet, men lige under overfladen ulmede det temperament og den viljestyrke, der var hans drivkraft til det sidste.
En splint af Balkans sorte sarkasme
Han besad en humor, der var varm og smittende, og som alligevel rummede en splint af Balkans sorte sarkasme.
Han var den kærligste mand for Anne Mette og den mest omsorgsfulde far for Rose, som kun nåede at kende ham i 14 korte år.
Og han var den ven, man altid kunne dukke op hos – uanset om det var for at indkassere et forudsigeligt nederlag i Trivial Pursuit, dele en veltillavet middag eller smage den senest tilkomne gourmet-øl i hans altid righoldige samling.
For godt tre år siden fik Thomas så den kræftdiagnose, der splintrede hans og familiens verden.
Lægerne levnede intet håb om helbredelse, og at han fik så langt et sygdomsforløb må alene tilskrives hans stædighed og livsvilje.
Så sent som i sidste uge talte han om sin næste rejse til Balkan. Her ville han skrive en bog om Jugoslaviens opløsning i anledning af 25-året for krigenes udbrud.
Thomas, du vil blive savnet.
Af os, der efter bisættelsen drikker en værdig øl for dig. Og af resten af Danmark, der nu og i al evighed må undvære din karakteristiske, varme og samtidig nøgterne stemme i DR’s nyhedsudsendelser. Vi savner dig allerede.
Thomas Hjortsøs CV
2007- Udlandsredaktionen, DR Nyheder
2001 Orientering, P1, specialiseret i Øst- og Centraleuropa med mange rejser til området
2001 Forfatter sammen med Lars Baggesen til bogen ”Vidne til krig” på Aschehougs Forlag
2000 Forfatter til ”Når katastrofen rammer” udgivet af Dansk Røde Kors
1999 Forfatter til bogen ”Alt er muligt på Balkan” på Aschehougs Forlag
1998-2001 Freelance journalist med mange ophold i Sydøsteuropa
1996 Modtager Redaktør Kristian Dahls Mindelegat (populært kaldet den lille Cavling pris)
1995-96 Udsendt til Sarajevo, Bosnien-Hercegovina for DR
1995 Studier i kroatisk ved Zagrebs universitet
1990 Radioavisen, udlandsredaktionen
1987 Ritzaus Bureau
1987 Eksamen fra Danmarks Journalisthøjskole, Århus
1985-86 Journalistelev, Ritzaus Bureau
1983 Danmarks Journalisthøjskole, Århus
1978-80 Studier i antropologi og spansk på Københavns Universitet
1977 Student fra Rysensteen Gymnasium i København
Thomas Hjortsø blev født 22. oktober 1958 og døde 21.marts 2015.
