En dansker, der gav landet Benin en ny forhistorie, professor, dr. phil. Klavs Randsborg, Virum, fylder 70 fredag d. 28 februar 2014.
Fødselaren bærer ikke titlen professor i global arkæologi uden grund. Talrige er de lande, hvor han har virket med sin hakke, sin skovl og sin spade, og her har Danidas vestafrikanske samarbejdsland, Benin, ofte stået på programmet.
Ikke så mærkeligt. Manden med de store talegaver, smittende engagement og dybt respekterede faglighed formåede Danida til at støtte noget så usædvanligt som arkæologiske udgravninger i det lille land på Afrikas gamle Slavekyst.
Det hele startede med, at en stor bulldozer styrtede ned i en “hule” under et Danida-støttet velbyggeri i 1998 ved byen Bohicon, øst for dahomeernes gamle befæstede hovedstad, Abomey (Benin hed førhen Dahomey).
Hulen viste sig at være hugget ud i det meget hårde, røde laterit-ler og var i hele to etager. Og det var kun den første af en lang række menneskeskabte huler, der efterfølgende blev kortlagt og registreret af danske og lokale arkæologer – under ledelse af Klavs Randsborg.
Samarbejdet havde ifølge Randsborg et nyt og vigtigt udviklingsmoment i sig, da det har været med til at styrke den historiske og kulturelle identitet i Vestafrika.
Han skrev om fundet i “Subterranean Structures and Archaeology in Benin, Acta A. 69” (1998) og har tillige bl.a. skrevet følgende i Danidas tidsskrift, Udvikling:
“Med (europæernes komme steg) afhængigheden (i Dahomey) af skydevåben, brændevin, metaller og andre europæiske produkter (og dermed) steg både behovet for at jage slaver og beskytte egne befolkninger”.
“Hulerne kan således meget vel indgå i dette mønster og forklare, hvorfor Dahomey-hæren, i øvrigt på Tordenskjolds tid, kunne forsvinde som dug som solen under nigerianske angreb for så at dukke op bag de fjendtlige armeer. Dahomeerne var ved disse lejligheder forstærket med de berømte amazone-regimenter, der kæmpede som løvinder mod franskmændene under stormen på Abomey i 1892”.
“Næsten 200 år før den franske erobring kan dahomeerne meget vel have ventet i “vore huler” på chancen for at bringe fjendernes afskårne hoveder i triumf til kongepaladset”.
Afrikas store jernrige
Intet under, at Randsborg har været optaget af de usædvanlige huler, som han har kaldt en “helt ny og overraskende type arkæologisk monument i Vestafrika”.
Han rejste i årevis i fast pendulfart mellem Københavns Universitet og Vestafrika som en anden dansk Indiana Jones.
Klavs Randsborg og hans hold var jo på pletten, da bulldozeren faldt ned i det store hul og frem til 2009 er flere end 1.600 store, smukke underjordiske rum fra Dahomey-rigets tid (1650-1900 e.Kr.) blevet udforsket.
Hulerne har både hovedkamre og bikamre og er gerne i ?ere etager. De menes udhugget til at opholde sig i, men som tiden er gået, blev de taget i brug som cisterner.
“Vi har fundet mange hundrede slaggebjerge, ovne, jernminer og andre rester af en jernproduktion dateret til 700-1500 efter Kristi fødsel. Produktionen har været i industriel skala og matcher, hvad vi kender fra de klassiske kulturer i Middelhavet”, fortalte han til Experimentariets hjemmeside i 2009.
“Der er sandsynligvis tale om Afrikas største jernproduktionsområde og det er tegn på en avanceret kultur, som vi ellers kun langsomt fandt andre spor af. I dag har vi ud af intet skabt en arkæologisk sekvens, der matcher Nigerias”, forklarede han.
“Nigeria er kendt for sine ?ne skulpturer og gamle kongeriger; uden tvivl er vi nu på sporet af de riger i Benin, der var der før dahomeyerne”.
Jernminerne består ikke af dybe mineskakter, men derimod af et udstrakt virvar af stoller nogle meter nede i jorden.
Da Klavs Randsborg og hans hold af arkæologer gik ned i minerne, var det ikke for sarte sjæle. Det vrimlede med skorpioner og slanger i de lave, lange, våde underjordiske gange, hvor man kun kunne krybe frem.
Et Afrika med en højt udviklet kultur
Slaggebjergene spreder sig mange kilometer ud gennem landskabet. Blot et enkelt kan indeholde rester af en produktion på 2,5 millioner kilo rent jern.
“En så enorm jernproduktion har krævet kolossale mængder trækul. Vi antager, at det store hul i regnskoven mellem Ghana og Nigeria er skabt af jernproduktionen. Jeg tror, at produktionen ophørte, fordi der ikke var træ nok til at opretholde den”, vurderer Klavs Randsborg.
“Man kan så spørge sig selv, hvem der i alverden kan have aftaget disse gigantiske mængder jern, sandsynligvis i form af jernbarrer og redskaber. Mit bud er, at Mellemøstens middelalderlige kalifat (storrige) er den sandsynlige, ja, eneste mulighed”.
“VI har altid fået fortalt den samme historie om et Afrika, der er teknisk underlegent i alt. Men vores fund fortæller en helt anden historie – om et Afrika med en højt udviklet kultur og et imponerende administrationstalent. Den historie er ikke blevet fortalt før”, sagde dagens fødselar ifølge Experimentariet i maj for snart fem år siden.
Den anerkendte forsker har udgivet lærebøger, undervist på talrige universiteter og modtaget Westerby-prisen, der er en af dansk arkæologis største hædersbevisniinger.
Til daglig residerer han på Saxo-instituttet på Amagerbro med områderne arkæologi, etnologi, historie og græsk & latin.
