Rap og heavy metal skal mobilisere unge til at engagere sig demokrati i Myanmar

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I anledning af det forestående valg i Myanmar til efteråret har den danske NGO Turning Tables søsat et storstilet nationalt dialogprojekt for unge i Myanmar. Målsætningen med ”Voice of the Youth” er at give marginaliserede unge fra hele landet en mulighed for at mødes og give udtryk for deres frustrationer, håb og visioner for fremtiden igennem film og musik.

Turning Tables lancerede i december en national sangskriverkonkurrence med det formål at samle materiale til indspilningen af et album med sange om menneskerettigheder, konfliktforebyggelse og dialog, som bredt skal repræsentere de unges stemmer.

Bag Turning Tables står bl.a. Martin Fernando Jakobsen, en af grundlæggerne af DJ-kollektivet Den Sorte Skole. Han udtaler om samarbejdet:

”Turning Tables arbejder for at give stemme til marginaliserede unge verden over via musik og film. The Voice of the Youth har indtil videre været en kæmpe succes, siden de unge over al forventning har taget de kreative midler til sig som kommunikationsmidler for, hvordan de ønsker, at Myanmar skal se ud i fremtiden. Dermed griber de den nyligt etablerede ytringsfrihed og bruger musikken som ung-til-ung kommunikation for at bygge bro mellem segregerede grupper af unge landet over.”

Den danske ambassade i Myanmar har med støtte muliggjort projektet og har store forventninger til samarbejdet:

”Ungdommens stemmer er den bedste måde at fejre 60-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Myanmar på. Myanmar befinder sig midt i en freds-, demokratiserings- og reformproces uden sidestykke i landets historie, og det er helt afgørende at bygge bro mellem de forskellige etniske og religiøse grupper. Det er netop det projektet gør, ved at lade ungdommen komme til orde,” udtaler ambassadør Peter Lysholt Hansen.

Projektet kulminerer i en to-dages “Voice of the Youth” musikfestival den 13.-14. juni, hvor deltagere fra touren og vinderne af sangkonkurrencen vil optræde sammen med progressive bands fra hele landet samt indspille et album.

Rockbandet Dúné deltager aktivt i projektet og repræsenterer Danmark i anledning af 60-året for diplomatisk samarbejde mellem Danmark og Myanmar. Allerede nu arbejder Dúné med de unge sangskrivere og deres musik, og til juni rejser bandet til Yangon, hvor de spiller koncert på festivalen. Koncerten bliver startskuddet til en uge i musikkens tegn, hvor Dúné skal færdigproducere albummet sammen med de unge myanmarske sangskrivere.

”Når vi laver musik og skriver tekster kan vi skrive lige hvad vi vil og om hvem vi vil. Det er en frihed vi tager for givet. Ingen tvivl om, at ytringsfrihed har stået højt på dagsordnen i Danmark i de sidste par år, men vi glemmer, at det at sige sin mening i nogle lande kan have helt forfærdelige konsekvenser. Nu får vi som band en mulighed for at bruge vores talent og vores musikalske kompetencer til at gøre en forskel. Det ser vi meget frem til,” udtaler Mattias Kolstrup, som er forsanger i Dúné, i en pressemeddelelse fra Turning Tables og Danida.