Rapport: Endnu værre i Afghanistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Selv om der er dødsensfarligt i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, skal de over 500 udsendte danske soldater forberede sig på, at det bliver værre endnu.

Det fremgår af en ny rapport, som regeringen offentliggør onsdag om indsatsen i Helmand i 2008, skriver Berlingske Tidende.

“Forventningen er, at de asymmetriske angreb og egentlige terrorhandlinger rettet mod militære såvel som ikke-militære mål vil fortsætte og muligvis blive intensiveret”, hedder det i rapporten, som onsdag skal drøftes i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

10 danske soldater har mistet livet i Afghanistan siden 2002.

Ifølge regeringen gælder det om at vinde lokalbefolkningens tillid gennem massiv genopbygning, så afghanerne vender sig mod Taleban-militsen. Men det er nemmere sagt end gjort.

“Selv om kun et mindretal i lokalbefolkningen direkte støtter de voldelige grupper, kan alle disse grupper trække på varierende grad af støtte fra dele af lokalbefolkningen. Dette skyldes traditionelle loyalitetsbånd, sammenfaldende økonomiske interesser samt frygt og trusler”, hedder det bl.a.