Af Morten Emil Hansen,
lagt på ibis.dk den 1. september
En ny rapport fra den britiske bistandsorganisation Oxfam skaber fokus på vigtigheden af offentlige sociale ydelser som f.eks. uddannelse, sundhed og vand.
Rapporten viser en række eksempler på u-lande, som med stor succes har afskaffet brugerbetaling til sundhed og uddannelse, subsidieret vand og sanitet og investeret i uddannelse af lærere og sygeplejersker.
Rapporten slår fast, at internationale finansinstitutioner som Verdensbanken og Valutafonden IMF ofte blokerer for levering af sociale ydelser ved at sætte loft for de offentlige udgifter til lønninger.
Samtidig er privatisering et gennemgående element i de gældsaftaler, som bliver indgået med fattige lande. Et andet stort problem er migrationen af arbejdskraft, som særligt rammer sundhedssektoren i fattige lande.
Sociale ydelser som uddannelse, sundhed og vand er helt afgørende for at nå 2015-målene. Derfor opfordrer Oxfam de internationale donorer til at øge den direkte budgetstøtte til de sociale sektorer. I dag gives mindre end 10 procent af den bilaterale bistand som budgetstøtte.
I en kommentar til rapporten siger generalsekretær i Ibis, Vagn Berthelsen:
– Langsigtet investering i uddannelse og sundhed er helt afgørende for at nå 2015 målene. Manglen på lærere og sygeplejersker er så omfattende at nationale regeringer og donorer øjeblikkeligt må sikre den nødvendige finansiering’.
FAKTA:
– I 89 ud af 103 lande skal børn forsat betale for at gå i skole.
– Lærerlønningerne i de mindst udviklede lande er halveret siden 1970.
– Verden mangler 4,25 millioner flere sundhedspersonale og 1,9 millioner flere uddannede lærere.
– Det vurderes at 70 procent af bistanden til uddannelse bruges på teknisk assistance.
– 18 ud af 20 lande, som modtager lån fra Verdensbanken og Valutafonden IMF, har krav om privatisering.
– De globale udgifter til sundhed, uddannelse, rent vand og sanitet er omkring 47 milliarder dollars årligt – kun en anelse mere end der årligt bruges på mad til kæledyr.
Læs mere på www.ibis.dk
