RCT: Israel nægter dansk hjælp til Gazas krigsofre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Israel har nægtet et team fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) adgang til Gaza, skriver RCT i en pressemelding onsdag.

Teamet består af Søs Nissen, der er RCTs programme manager for Mellemøsten, og læge og psykiater Jone Schanche Olsen.

De skal hjælpe det RCT-støttede Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP) med at behandle titusindvis af traumatiserede børn efter de israelske bombninger af Gaza omkring årsskiftet.

Planen var, at Jone Schanche Olsen onsdag (01.04.09) skulle ankomme til Gaza for at vejlede og undervise de ansatte på GCMHP.

Centret vurderer, at mindst halvdelen af områdets 750.000 børn er traumatiserede i en eller anden form. Frygten er, at de på længere sigt vil udvikle depression eller post traumatisk stress syndrom, hvis der ikke gøres en massiv indsats nu for at behandle deres traumer.

Organisationen er derfor under et stærkt pres, og det har konsekvenser for de ansatte på centret, der er dybt påvirkede af arbejdet med de traumatiserede.

– Erfaringen viser, at det er vigtigt at tage sig af behandlerne for at modvirke, at de brænder ud og ikke kan arbejde mere, siger programme manager Søs Nissen og uddyber:

– Det er derfor dybt kritisabelt og tangerer chikane, at RCT forhindres i at yde en humanitær indsats sammen med en organisation, som vi har arbejdet med siden 1994. Jone Schanche Olsens arbejde er ekstremt vigtigt for at GCMHP kan tage sig af de krigstraumatiserede familier.

Hun havde bl.a. til opgave, at anslå det økonomiske omfang af skaderne efter at israelske bomber natten til 31. december ødelagde GCMHP’s bygninger.

Yderligere oplysninger hos kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard på tlf. 36 93 86 57 eller 22 30 16 81.

Søs Nissen vender hjem til Danmark torsdag (02.04.09). Jone Schanche Olsen er nu i Amman i Jordan for at stå stand-by.

Se også www.rct.dk