RCT vært for seminar, der skal forebygge tortur i MØ og Nordafrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København er vært for et regionalt seminar for Mellemøsten og Nordafrika med det formål at forebygge tortur.

Seminaret med titlen ”Monitoring Human Rights in Places of Detention” afvikles 3. – 6 september i Jordans hovedstad, Amman

Ideen er at styrke uafhængige nationale og lokale organisationers overvågning og monitorering af fængsler, politistationer og andre steder, hvor personer holdes frihedsberøvet, med henblik på at forebygge tortur og anden umenneskelig behandling.

I seminaret deltager repræsentanter fra nationale menneskeretsinstitutioner og NGOer samt uafhængige advokater m.fl. fra 13 lande i MENA.

MENA omfatter Jordan, Libanon, Syrien, Palæstina, Irak, Ægypten, Algeriet, Marokko, Yemen, Saudi Arabien, Bahrain, Emiraterne og Kuwait.

Dertil kommer repræsentanter fra internationale organisationer, herunder

– UN Special Rapporteur on Torture, Manfred Nowak
– Vice-President of UN Sub-Committee for the Prevention of Torture, Hans Draminsky
– UN Office of the High Commissioner for Human Rights
– International Committee of the Red Cross
– Penal Reform International

Seminaret afvikles i samarbejde med Association for the Prevention of Torture (APT), Jordans Menneskeretsinstitut og Mizan Law Group for Human Rights, og er finansieret af Udenrigsministeriet/Danida under Det Arabiske Initiativ.

Der vil på baggrund af seminaret komme en publikation på hhv. engelsk og arabisk.

Yderligere oplysninger hos kommunikationskoordinator Tue Magnussen, RCT, tlf. 33 76 06 00