Af Julie Kofoed Pehrson
Den folkekirkelige organisation Danmission holdt i november seminar om interreligiøs dialog i Mellemøsten. Seminaret fandt sted i Beirut, Libanon. Her er en række beretninger fra nogle af deltagerne.
Andet og sidste seminar under den folkekirkelige NGO Danmissions LIU program (Leaders for Interreligious Understanding) fandt sted i Beirut d. 15.-19. november. Projektet finansieres gennem Det Arabiske Initiativ og har til formål at uddanne ledere og meningsdannere i interreligiøs dialog.
40 deltagere fra Egypten, Syrien, Libanon og Danmark deltog i seminaret for at dele erfaringer, fortælle om de lokale aktiviteter de hver især har lavet siden det første seminar i Købehavn i marts, samt for at evaluere LIU-programmet.
Sideløbende var der oplæg og besøg, der relaterede til temaerne integration og konflikthåndtering.
I løbet af seminaret i Libanon talte jeg med nogle af deltagerne og her kan du læse om deres oplevelser med LIU projektet.
Rawad fra Libanon
Rawad er muslim og fra Libanon. Han underviser i kunst og kommunikation ved det Internationale Universitet i Beirut.
Sammen med den libanesiske og syriske gruppe har han været med til at afholde en række lokale aktiviteter for at sætte fokus på interreligiøs dialog og integration. En af aktiviteterne var en workshop med 40 libanesiske og 40 syriske børn.
”De var fra forskellige skoler og fra forskellige sociale lag. Det var en lang dag, der startede med bagning og efter frokost lavede vi sportsaktiviteter, hvor børnene fik medaljer med LIU-logoet. Det var en meget følelsesladet dag, for der var mange triste ting med de syriske børn. De har intet håb.”
”I løbet af tegne-aktiviteten tegnede de tanks og døde mennesker. Det var trist at se og jeg blev helt deprimeret bagefter”, fortæller Rawad.
Til spørgsmålet om hvordan LIU-projektet har påvirket ham, siger han, at mødet med de andre deltagere har gjort stort indtryk på ham og det har været inspirerende at høre om de andre gruppers aktiviteter i deres respektive lande.
”Projektet med moskeen i København er et godt tegn på at vi er på rette spor. Jeg fik fortalt at arkitekten bag er en dansk kristen – det er fantastisk!”
Mireye fra Syrien
En af de andre deltagere er Mireye fra Syrien. Hun er katolik og bor nu i Spanien, hvor hun er i gang med at skrive phd om uddannelse og kommunikation.
Hendes bidrag til de lokale aktiviteter var en dokumentarfilm om nyligt ankomne immigranter i Barcelona og om integrationsprocessen i samfundet. Hun havde interviewet mennesker, der har oplevet problemer i deres hjemland og som er flygtet for at søge fredeligere forhold. Hun havde også talt med NGO’er og regeringsinstitutioner som hjælper immigranterne.
På det personlige plan har det givet hende meget at opleve andre holdninger i mødet med de andre deltagere.
”Du kan lære meget ved at opleve et andet synspunkt, fordi det kan åbne dit sind. Du kan have samme holdning indtil du møder en anden måde at tænke på. Denne deltagelse har hjulpet mig til at udtrykke mig selv og det har givet mig et rum hvori jeg kunne gøre det og en gruppe jeg kunne gøre det til”.
Emad fra Egypten
Emad, en af de egyptiske deltagere, arbejder som imam og er medlem af Det Muslimske Broderskab.
For ham er tolerance mellem folk med forskellig religion og baggrund et vigtigt emne, som han ofte taler om i sit arbejde som imam og når han leder fredagsbønnen.
”Vi er ikke guder, der skal dømme andre menneskers gerninger. Du kan fortælle hvad du synes er rigtigt, men du kan ikke tvinge dem til at tro på det”.
I løbet af LIU-projektet har han selv kunnet mærke, hvordan han har rykket sig i mødet med andre holdninger og baggrunde:
”Projektet åbnede mine øjne for andre grupper, der er forskellige fra mig i forhold til religion og ideologier. Det er vigtigt at lytte til andre og få andre folk til at lytte til én. Mange konflikter i verden kunne blive løst på den måde”.
Hans budskab om tolerance mellem forskellige religioner har ført til et konkret projekt i samarbejde med andre imamer og en lokal præst. De har sammen taget initiativ til et socialt projekt for unge kristne og muslimer med det formål at modarbejde den udbredelse af narkotika der i stigende grad forekommer i Egypten.
Emad udtrykker frustration over det negative billede der oftest skabes over forholdet mellem kristne og muslimer:
”Vi havde et godt forhold med de kristne, fordi vi har levet sammen i lang tid. Der er tolerance. Medierne fokuserer altid på de negative ting. Tolerancen mellem kristne og muslimer er basen. Men jeg kan ikke benægte at der nogle gange sker sammenstød mellem kristne og muslimer. Sådanne sammenstød sker i alle samfund. Du kan ikke kontrollere folk. Men vores rolle som ledere er at lære folk at håndtere kriser roligt og med et åbent sind, og at de ikke skal lade sig styre af deres følelser”.
Olah fra Syrien
Olah er en unge syrisk kvinde der for nyligt flyttede til Sverige. Her arbejder hun i en NGO og er bl.a. ved at starte en hjemmeside der hedder sy-realize.
Hun fortæller om tanken bag initiativet:
”Formålet er at menneskeliggøre den syriske konflikt gennem hverdagshistorier derfra. At vise folks overlevelsesevne i krig. Jeg håber, at det vil fungere som en platform, hvor folk kan identificere sig med personerne bag historierne. Folk i Sverige lukker af for konflikten fordi den er for kompliceret. Men med hjemmesiden vil de kunne identificere sig med folk fra Syrien”.
Hun fortæller, at hun personligt har fået meget ud af LIU-seminaret.
”Som ikke-troende ser jeg mig selv som værende åben overfor religiøse personer. Jeg forventede ikke den samme åbenhed fra de religiøse personer, især ikke fra dem fra min region. Men jeg er blevet overvældet af sheikerne og præsternes åbenhed. Jeg fandt ud af, at vi baserer tillid på fælles menneskelige værdier”.
Loai fra Danmark
Danske Loai er muslim og arbejder som sygeplejerske. Som deltager i den danske gruppe har han bl.a. afholdt en dialogworkshop på en muslimsk friskole i København.
Han fortæller, hvordan han blev positivt overrasket over børnenes engagement:
”Jeg blev overrasket over deres åbenhed og mod til at diskutere indbyrdes kulturelle og religiøse forskelle. De turde sige hvad de mener foran deres klassekammerater og lærerne – både gode og dårlige ting. En af dem spurgte for eksempel, hvordan det kan være at en muslimsk mand kan gifte sig med en kristen kvinde, mens en muslimsk kvinde ikke må gifte sig med en kristen mand. Et andet eksempel var den respekt de viste overfor deres kammerater, selv om kammeraten havde en anden baggrund – ikke fordi der er noget nyt i det, men i den alder havde jeg ikke regnet med at de ville tænke så åbent”.
Selv har Loai oplevet at blive mere åbensindet end han var før: ”
I og med at vi er så mange mennesker med forskellige baggrunde og tilknytninger og kan arbejde sammen om et mål, har jeg fået større tolerance overfor alt hvad der hedder interreligiøs debat”.
Ahmer fra Syrien
Den syriske borgerkrig er tæt på. Lidt over 100 km. fra Beirut ligger Damaskus, og to af de syriske deltagere bor stadig der.
En af dem er lægen Ahmer. Han fortæller at deltagelsen i LIU har givet ham gode netværk af folk og organisationer, som han vil kunne trække på fremover.
Han var med til at arrangere samme lokale aktivitet som libanesiske Rawad; workshoppen med de syriske og libanesiske børn. Her gik det op for ham, hvor vigtigt det er at skabe en sund atmosfære for folk, så de kan kommunikere. Han oplevede, hvor stor forskellen var mellem de libanesiske børn og de syriske, som kom fra flygtningelejre:
”De libanesiske børn kunne skrive deres navn både på arabisk og fransk, mens de syriske børn ikke engang vidste hvordan de skulle skrive deres navn på deres eget sprog.”
Han forklarer at tanken bag workshoppen var ”at skabe en god base og et relativt godt miljø, hvor børnene kunne engagere sig på en sund og positiv måde. Jeg så vigtigheden i at skabe en sund base, hvor folk kan mødes. Og at fraværet af denne base kan være meget destruktiv”.
Fader Ellis fra Syrien
Fader Ellias bor ligeledes i Damaskus, hvor han arbejder som præst og skoleleder.
Han var forhindret i at deltage i den libanesiske og syriske gruppes lokale aktivitet grundet situationen i Syrien. Både på grund af den øgede sikkerhedsrisiko og fordi det er dyrt at krydse grænsen. Han lavede derfor sin egen aktivitet i Damaskus – en sommerlejr over to måneder med 600 irakiske og syriske børn. Der var både muslimer og kristne, drenge og piger.
”Hvad vi har lært af krigen i Syrien er at nu er ikke tiden til at græde, føle desperation eller til at bebrejde nogen. Det er tid til at arbejde”, fortæller Ellias med tryk på arbejde. ”På lejren brugte vi derfor tid på at høre børnene og den gode stemme – ikke krigen”.
Til foråret 2014 starter LIU-projektets tredje fase med nye deltagere fra Danmark og Mellemøsten.
Læs mere
Du kan læse mere om projektet her:
http://liuprogram.net
http://www.detarabiskeinitiativ.dk/kalender/seminar-leaders-for-interreligious-understanding-2/
http://www.danmission.dk/Projekter/Projektvisning.aspx?Action=1&NewsId=1321&M=NewsV2&PID=676
Julie Kofoed Pehrson er Programkoordinator for Mellemøsten (barselsvikar) i Danmission.
