Jeg sidder i Kastrup Lufthavn sammen med fotograf og journalist Jørgen Jacob Jensen. Om lidt rejser vi til Etiopien i en uges tid. Det gør vi for at sætte fokus på den værste tørke i landet i 50 år og for at besøge Red Barnets over tusinde medarbejdere, der dag og nat kæmper for at begrænse sultkatastrofens konsekvenser for over 10 millioner børn og voksne, der lige nu mangler akut fødevarehjælp.
Et forfærdeligt syn venter mig
Jeg har selv boet og arbejdet på Afrikas Horn i flere år, meget af tiden for at hjælpe underernærede børn og familier med mad og medicin. Jeg var der senest i 2011. Så jeg ved, hvad jeg tager ned til og hvilket forfærdeligt syn, der venter mig. Jeg har set megen ulykke og smerte i mine over 15 år som nødhjælpsarbejder rundt om i verden.
Man kan ikke sammenligne katastrofer. De tager alle liv og forvolder stor skade og smerte. Men det gør særligt ondt at se børn, der sulter. En sult, som langsomt, men målrettet, gnaver al energi og kraft ud af barnets skrøbelige krop. Det er præcis, hvad der lige nu sker for millioner af børn i store dele af Etiopien.
Red Barnet behandler underernærede børn
Jeg ved til gengæld også, at Red Barnet lige nu driver vores til dato mest omfattende hjælpeprogram. Vi leverer mad og vand, uddeler medicin og behandler underernærede børn. Det er jeg stolt af, og jeg glædes over, at vi dagligt redder og beskytter mange tusinder børneliv.
Men det er en kamp mod uret. Der er en næsten akut mangel på penge til at sikre den nødvendige fødevarehjælp, rent drikkevand og medicin, der skal til for at holde de mange millioner etiopiske børn og familier i live. FNs nødhjælpsappel for sultkatastrofen er kritisk underfinansieret.
Desværre sulter Etiopiens børn i skyggen af en flygtningekrise i Europa og en krig i Syrien, som alle medier og donorer lige nu koncentrerer sig om. Og i Vesten er befolkningen efterhånden blevet sulttrætte, for tørke og hungersnød er med klimaforandringerne jo efterhånden regelmæssige fænomener. Jeg erindrer således ikke, at danske medier har berettet fra krisen. Det er sørgeligt at konstatere.
Vi skal redde og beskytte de hungersramte børn
Men det bør ikke være sådan. Vi skal også kunne rumme de menneskelige tragedier i Etiopien lige nu, og vi skal gribe ind, så tusindvis af børn og voksne ikke dør af sult. For vi kan gøre en forskel. Det ved jeg, at Red Barnet gør hver dag i store dele af de tørkeramte områder, men også vores forsyninger af fx mad og medicin kan snart ikke række længere.
Derfor tager jeg nu derned for med egne øjne at se, hvor ufattelig galt det står til, og for at mødes med donorer og forhåbentlig skabe opmærksomhed om den største hungersnød i landet i 50 år. For vi skal gøre mere for at redde og beskytte hungersramte børneliv i Etiopien.
