Red Barnet: Hjælp børnene i Mellemøsten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Giv et bidrag og hjælp børnene i Mellemøsten hedder det i en direkte opfordring fra Red Barnet fredag.

Red Barnet alliancen – Save the Children – har igangsat sit nødhjælpsarbejde for ofrene for krisen i Mellemøsten med særligt henblik på børnene. Red Barnet arbejder i både Libanon, Gaza og på Vestbredden, skriver Red Barnet Danmark i en pressemelding.

Især kvinder og børn er fanget i volden. Hundrede tusinder har måttet flygte fra deres hjem. De søger nu ly i skoler, lejre og kontorbygninger. Forholdene forværres dag for dag. Manglen på rent vand, lægehjælp og mad er nu så kritisk, at børnenes sundhed er truet.

Den voldelige konflikt skaber stor utryghed i børnenes hverdag og medfører ofte psykiske reaktioner, som kan give langvarige psykiske mén.

Hvordan hjælper Red Barnet?

I nødhjælpsarbejdet har Red Barnet fokus på de særligt sårbare grupper – herunder for eksempel internt fordrevne kvinder og børn og handikappede børn.

Red Barnet hjælper med at genforene familier, der er blevet splittet og opsætter sikre legeområder, hvor børnene kan genetablere en form for tryghed, normalitet og rutine. Red Barnet arbejder desuden for at sikre børnene adgang til skole og uddeler skolemateriale og legetøj. Derudover uddeles mad, medicin og øvrige dagligdagsfornødenheder.

Sammen med lokale partnere følger Red Barnet udviklingen nøje, for at kunne hjælpe de steder, hvor behovet er størst. Red Barnet alliancen har arbejdet i Libanon siden 1958 og i Gaza og Vestbredden siden 1978.

Man kan give et bidrag og hjælpe børnene i Mellemøsten på følgende vis:

Tlf. 90 56 57 56 og støt med 100 kr.
SMS RED til 1277 og støt med 100 kr.
Giro 805-4339 (type 01, mrk. “Mellemøsten”)
Doner online på www.redbarnet.dk