Red Barnet i 2003: Bedre økonomi trods Danida-nedskæringer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet

Igen i 2003 måtte Red Barnet se sine bevillinger fra Danida nedskåret trods den tidligere aftale om en stigning over årene. Samtidig bebudede regeringen yderligere stramninger i kravet om “folkelig forankring”, øget selvfinansiering og forfordeling af små organisationer i forhold til de større.

På trods af denne modvind lykkedes det Red Barnet at få et godt år, hvor vi med de nødvendige økonomiske bidrag fra andre kanter besluttede at satse på 5 hovedområder i de kommende år:
– Økonomisk konsolidering,
– nye investeringer i faglig udvikling såvel inden for den langsigtede bistand som på nødhjælpsområdet,
– udvidelse af det nationale program,
– større synlighed og satsning på øget medlemshvervning, samt
– bedre samspil mellem de frivillige i Red Barnet og det arbejde, der udføres af det lønnede personale.

Økonomisk blev Red Barnets egenkapital i 2002 styrket ved salg af ejendommen i Rantzausgade 60 samt en afregning af for meget betalt moms fra Told og Skat. Selve handelen skete primo 2003 og flytning til nye lejede lokaler (i den gamle LO-bygning i Rosenørns Alle 12, red.) skete ved udgangen af september 2003.

Egenkapitalen, der ved indgangen til 2003 havde andraget 22,5 mio. kr., udgjorde ultimo 2003 22,3 mio. kr. Årets driftsresultat udgjorde (bl.a. som følge af nye investeringer) et underskud på 1,5 mio. kr. på baggrund af en omsætning på 104,8 mio.kr. Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.

Halvdelen af alle indtægter stammer fra Danida, 7 procent fra EU og 39 pct. fra indsamlede og andre private midler (fremgår det af regnskabet, red.). Projekter står for 80 procent af udgifterne, mens fundraising (9 pct.) og administration (8 pct.) lagt sammen udgør 17 procent.

Red Barnet nåede ud til 800.000 børn i Danmark og Den 3. Verden med nødhjælp og langsigtet bistand i 2003.

Den langsigtede bistand betoner de udsatte børns ret til uddannelse og beskyttelse og støtte til børn, der udsættes for udnyttelse eller voldsomme oplevelser på grund af fattigdom, krig eller konflikt. Samme tema indgår i strategien for børn i nødhjælpssituationer, og ikke mindst Red Barnets indsats i Irak fokuserede på dette felt.

Red Barnets profil i offentligheden blev skærpet betydeligt i 2003. Målt i presseomtale og afspejlet i stigning af medlemstal samt henvendelser fra virksomheder omkring samarbejde, var Red Barnets forsvar af børns rettigheder af afgørende betydning.

Rådgivning af virksomheder om børnearbejde, følgerne af børns oplevelse af krig, kampen mod seksuelle overgreb mod børn, børns rettigheder i forbindelse med tvangsfjernelser og skilsmisser var blandt emnerne.

Medlemstallet udviklede sig fra 5.433 til 7.284 og indkomne bidrag fra medlemmerne blev fordoblet i det forgangne år. Der blev ligeledes etableret 10 nye lokalkomiteer, hvorefter antallet p.t. er på 62. Lokalkomiteerne er Red Barnets frivillige bagland.

De nye “BARN til BARN” genbrugsbutikker så dagens lys. 3 butikker blev åbnet i 2002 og en butik i 2003, og allerede i de første måneder af 2004 åbnede 2 nye forretninger.

Gennem en vedtægtsændring på repræsentantskabsmødet åbnedes mulighed for et nyt møde- og inspirationssted for det frivillige bagland og sekretariatet. Et landsmødeudvalg bestående af det frivillige og sekretariatsansatte startede planlægningen af dette store arrangement.

Også på medarbejdersiden skete der, som led i den nye strategi, en udvidelse af staben, således at de mange nye udfordringer for Red Barnet kunne løftes.

Samarbejdet i Save the Children Alliance blev styrket på flere konkrete områder i 2003. Indsatsen i Irak var karakteriseret ved bedre koordinering end tidligere, og der blev gennemført de første sammenlægninger af programmer med Red Barnets deltagelse i Bangladesh og Uganda.

Arbejdet med Save the Children Alliances strategiplan frem til 2020 er der blevet lagt stor energi i, og her har Red Barnet bidraget aktivt, og den kan forhåbentlig vedtages på repræsentantskabsmødet i 2004. 

Kilde: www.redbarnet.dk