Red Barnet sender sine ambassadører i felten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Red Barnet har brug for frivillige, der vil samle ind i 3 timer ved organisationens landsindsamling søndag den 3. september.

Red Barnets ambassadører opfordrer alle til at melde sig ved en række events i løbet af sommeren, hvoraf Politikens Mini Marathon den 20. maj i København var den første.

Red Barnets ambassadører Bubber, Sebastian Klein og Camilla Ottesen stod for underholdning af de 2.000 fremmødte børn, men oplyste samtidig om børn i krig og Red Barnets landsindsamling, fremgår det af organisationens seneste elektroniske nyhedsbrev.

– Børnene løber, fordi de synes, at det er sjovt. I Uganda og andre krigsramte områder løber børnene for livet – og det er helt bogstaveligt talt, sagde Bubber.

Et par dage efter tog Red Barnet ambassadørerne Lars Mikkelsen, Marianne Florman og Christian Stadil over, da de deltog i Danmarks største motionsløb – Eventyrløbet i Odense. Alle kom igennem løbet i flot stil, men nok så vigtigt: De fik også gjort opmærksom på, at Red Barnet mangler indsamlere.

Messe for livsstil, design & mode

Til gengæld var der ikke meget tid til at motionere ved den store livsstil, design- og mode festival i Århus den 2. juni. Her talte Rushy Rashid om Red Barnets arbejde, og drengebandet B-Boys vil stå i Red Barnets hvervestand.

Dyrskue

Der forventes 40.000 til det årlige dyrskue i Odense den 9-11. juni. Marianne Florman vil holde åbningstale, og Red Barnet være til stede med en hvervestand alle dagene.

Til august går det løs i København. Men endnu er det tys tys – der kommer snart flere informationer.

Virksomhedspartnere med

SAS, Microsoft, CSC og Multidata er blandt de virksomheder, der bakker op om landsindsamlingen bl.a. ved at opfordre medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere til at blive indsamlere, markedsføring i virksomhedsblade m.v.

Flere steder er 3. september udråbt til firmadag for medarbejdere og deres familier.

– Vi er meget glade for den opbakning og hjælp, vi får fra vores sponsorer og samarbejdspartnere. Det betyder meget for de børn, pengene går til, siger Ellen Smidt-Nielsen, fundraisingchef i Red Barnet.

På 3 timer samler en indsamler ca. 1.000 kr. ind. Det er penge, som kan sikre skolegang til et krigsramt barn i 4 år. Det kræver lidt tid, men kan ændre alt for børnene.

Vil man som virksomhed også bakke op om landsindsamlingen, kan man kontakte Red Barnets erhvervsafdeling på telefon: 35 24 85 89 eller [email protected]