Red Barnet til Per Stig: Brug Sikkerhedsråds-pladsen til at hjælpe børn i krig

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Med den kommende plads i FNs Sikkerhedsråd får Danmark en enestående mulighed for at forbedre livet for de 41 millioner børn verden over, der lever i krig og konflikt, skriver Red Barnet i en presseudtalelse fredag.

Udenrigsministeren har tidligere oplyst til Red Barnet, at den danske regering i sit arbejde for at bekæmpe konflikter også vil have fokus på beskyttelse af børn. Børn, der lever i konflikt, har da også været genstand for øget opmærksomhed fra Sikkerhedsrådet de senere år:

– Der er udpeget en Special Representative for børn i krig,
– De fredsbevarende missioner har fået særlige børnespecialister,
– Uddannelse anerkendes nu som et vigtigt element  i indsatsen for børn i krig,
– Generalsekretærens aflægger en årlig rapport om Børn i Krig. Den efterfølgende debat og resolution bringer fremskridt for børn.

Den nyeste resolution fra april slår fast, at der nu skal øget handling til. Der skal udarbejdes overvågnings- og handlingsplaner, der sikrer, at børn reelt bliver beskyttet.

Red Barnet opfordrer den danske regering til at tage en førerrolle i  dette arbejde og dermed sætte høje standarder for øget beskyttelse af børn i krige og konflikter. I den forbindelse opfordrer Red Barnet regeringen til at arbejde for større international anerkendelse af vigtigheden af uddannelses-tilbud til børn, der er påvirket af krig og konflikt.

Red Barnet har stort kendskab til massive krænkelser af børns rettigheder i forbindelse med krigshandlinger. Red Barnet arbejder bl.a. i det nordlige Uganda, hvor oprørshæren LRA og regeringens tropper har bekriget hinanden i de sidste 18 år. I den periode er flere end 24.000 børn blevet kidnappet og tvunget ind i oprørshæren som børnesoldater og sexslaver.

I dag flygter ca. 20.000 børn hver nat fra landsbyerne ind til en formodet sikkerhed i områdets større byer. Om morgenen vender de tilbage til deres hjem i landsbyerne. 1,6 millioner mennesker lever som internt fordrevne i lejre, som Ugandas regering har ansvaret for at beskytte.

Selv om krigen har raset de sidste 18 år, reagerede FNs Sikkerhedsråd først i april i år.

Red Barnet opfordrer nu den danske regering til at sikre, at Sikkerhedsrådet fastholder fokus på Uganda samt sætter højere standarder for Sikkerhedsrådets beskyttelse af børn i fremtiden.

Red Barnet sætter i de kommende måneder fokus børn ramt af krig i det nordlige Uganda. I løbet af de seneste 18 er 24.000 børn blevet kidnappet til et liv som børnesoldater eller sex-slaver hos oprørshæren LRA. Se www.redbarnet.dk/uganda for baggrund, cases og daglige nyheder fra det nordlige Uganda.

For flere informationer kontakt: Red Barnets program-koordinator: Birgit Lundbak på telefon: 4025 2799

Vibeke Vinther, Informationschef, Tlf: 2082 5588/ 35248543, Red Barnet, Rosenørns Allé 12, 1634 København V. www.redbarnet.dk