Regeringen vil indgå en såkaldt kontrakt med de afghanske myndigheder om betydeligt mere udviklingsbistand mod at de til gengæld leverer håndgribelige resultater.
Ikke mindst i kampen mod den omfattende korruption og ved at udvise mere respekt for grundlæggende borgerrettigheder.
Det skriver Berlingske tirsdag og dette fremgik også, da SRSF-regeringen senere på dagen med tilslutning fra alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten fremlagde sin plan for det danske engagement i det plagede og fattige centralasiatiske land over de nærmeste år.
Hvorvidt denne kontrakt kan overholdes, anses for usikkert, og de involverede danske ministre forudser da også “uundgåelige tilbageslag”
Det hedder herom i Afghanistan-planen bl.a., at “opgaven for de afghanske myndigheder bliver ikke let og Afghanistan vil ikke indenfor en overskuelig fremtid blive et udviklingspartnerland, der er sammenligneligt med Danmarks øvrige partnerlande (for bistanden, red.)”.
Og videre:
“Der vil også i den kommende tid være risiko for korruption, mislykkede initiativer og tilbageskridt…. Danmark vil følge konsekvent op på alle sager, hvor der er mistanke om misbrug af danske udviklingsmidler”.
“Danmark vil således være klar til at sætte handling bag ord og holde støtte tilbage, hvis danske midler ikke anvendes efter hensigten eller ikke bliver forvaltet effektivt”.
Stor (og risikabel) satsning
Der bliver mange danske bistandspenge at tage vare på – og skære i, hvis det går galt.
Med en bistand på 530 mio. kr. om året i snit frem til og med 2017 bliver Afghanistan – som er sidsteper i det globale indeks over korruption – den største modtager af dansk udviklingsbistand overhovedet.
Selv Tanzania sættes i skyggen.
Planen er at fokusere på færre, men større indsatser såsom økonomisk vækst via fremdrift i landbruget, mere uddannelse og “god regeringsførelse”.
Det sidste vil bl.a. sige en målrettet og effektiv kamp mod korruptionen, som gennemsyrer det ustabile samfund og allerede har givet skandale-overskrifter i den internationale presse.
For den internationale bistand til landet er enorm – rundt regnet fire miliarder dollars om året, hvilket stort set svarer til landets samlede bruttonationalprodukt (BNP) – summen af den økonomiske aktivitet.
Danmark med i “New Deal”
Danmark er med i et forsøg på at nytænke bistanden til skrøbelige og svage stater for at gøre den mere effektiv. Initiativet hedder “New Deal”
Det skal sikre, at “arbejdet for fred, stabilitet og udvikling i skrøbelige og konfliktramte stater bygger på lokal forankring og ejerskab inden for særligt følgende fem områder: legitim politik, sikkerhed, retfærdighed, økonomisk grundlag og indtægter og serviceydelser”.
Afghanistan er ét ud af syv af New Deals pilotlande og Danmark udgør sammen med Holland og Storbritannien Afghanistans partnerlande.
Som partnerland har Danmark forpligtet sig til sammen med hollænderne og briterne “aktivt og løbende at støtte Afghanistans gennemførelse af New Deal tilgangen”.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) sagde tirsdag om Afghanistan-planen:
”Med stigningen i udviklingsbistanden sender vi et signal om et langsigtet dansk partnerskab med Afghanistan i de kritiske år frem mod og efter 2014. Den nye plan sikrer, at bæredygtighed for den afghanske udvikling og kapacitetsopbygning af afghanske institutioner står helt centralt for dansk civil indsats”.
“Samtidig vil vi holde den afghanske regering fast dens løfter om konkrete fremskridt på områder som overholdelse af menneskerettigheder, valgafholdelse og korruptionsbekæmpelse. Det skal have konsekvenser for bistanden, hvis afghanerne ikke leverer på deres forpligtelser.”
De sidste danske kampenheder i den internationale militærstyrke i landet trækkes ud senest med udgangen af 2014. Missionen har siden sin start kostet 43 danske soldater livet.
Man kan hente (downloade) hele Afghanistan-planen på
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Politik-og-diplomati/Nyheder_udenrigspolitik/2012/AfghanistanPlanen%202013-2014.pdf
(der kan godt gå lidt tid med at hente de 35 sider)
