Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har torsdag (12. jan.) fremsat forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak.
Forslaget er endnu ikke behandlet i Folketinget. Der forventes 1. behandling af forslaget i Folketinget torsdag den 19. januar og 2. behandling torsdag den 26. januar.
FORSLAG til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak
Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet samt fortsat bidrager til NATOs træningsindsats i Irak, således at træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker samt understøttelse af den civile genopbygningsindsats vil blive tillagt stadig større vægt.
DOKUMENT:
Bemærkninger til beslutningsforslaget
I. Det internationale samfund yder på grundlag
af FNs Sikkerhedsrådsresolution 1546 af 8. juni
2004 og efter anmodning fra den midlertidige
irakiske regering støtte til de politiske og økonomiske
reformer i Irak og til opretholdelse af sikkerhed
i landet. I resolution 1546 bekræfter Sikkerhedsrådet
sin bemyndigelse til den multinationale
sikringsstyrke i Irak og fastlægger styrkens
mandat, som udløber, når den politiske
overgangsproces afsluttes med afholdelse af parlamentsvalg
den 15. december 2005 og efterfølgende
dannelse af en regering. Der vil imidlertid
også fremover være behov for at støtte den politiske
proces, herunder den irakiske regeringsdannelse,
konsolideringen af det politiske system
og den nationale forsoning.
Resolution 1546 indeholder en appel til FNs
medlemsstater om at yde bidrag til sikringsstyrken,
herunder med militære styrker, for at imødekomme
det irakiske folks behov for stabilitet
og sikkerhed, humanitær assistance og genopbygning
samt støtte til FNs tilstedeværelse i landet.
For at imødekomme FNs appel til medlemsstaterne
består Danmarks indsats i Irak af en
række elementer fra bidrag til den multinationale
sikringsstyrke til humanitær hjælp og genopbygningsbistand
samt støtte til FNs aktiviteter.
FNs Sikkerhedsråd vedtog den 8. november
2005 resolution 1637, der er en såkaldt ”roll
over” resolution. Betydningen er, at de dele af en
tidligere resolution, som ikke udtrykkeligt ændres
i den nye resolution, fortsat er gældende.
Dermed er den multinationale sikringsstyrkes
mandat og opfordringen til FNs medlemsstater
til at bidrage til styrken fortsat gældende. Knyttet
til resolution 1637 er breve fra den irakiske premierminister
Jaafari og USAs udenrigsminister
Rice til formanden for Sikkerhedsrådet. I
brevet fra den irakiske premierminister anmoder
denne om den multilaterale sikringsstyrkes fortsatte
tilstedeværelse i Irak. Det fastslås i resolution
1637, at mandatet for den multinationale
sikringsstyrke skal evalueres senest 15. juni
2006 eller på anmodning fra den irakiske regering,
at mandatet udløber ved udgangen af 2006,
samt at mandatet vil ophøre tidligere, hvis den
irakiske regering anmoder herom.
Det er et klart mål for irakerne og det internationale
samfund, at Irak selv skal kunne overtage
ansvaret for opretholdelse af sikkerhed og stabilitet
i landet. Helt i overensstemmelse med regeringens
Irak-analyse fra april 2005 arbejdes der
målrettet mod at overdrage mere ansvar til de
irakiske sikkerhedsstyrker. Sikkerhedssituationen
i Irak er fortsat alvorlig, men opbygningen af
irakiske sikkerhedsstyrker og politi spiller en
stadig større rolle for varetagelsen af sikkerheden
i landet.
Målet er, at de multinationale sikringsstyrker
gradvist i løbet af 2006 kan indtage en mere tilbagetrukket
rolle i varetagelsen af direkte sikkerhedsopgaver
såsom patruljering og i stedet primært
fungere som støtte for de irakiske sikkerhedsstyrker
og i planlægnings- og rådgivningsfunktioner.
Opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker
og efterfølgende overdragelse af det
formelle ansvar for sikkerhedsopgaverne vil
medføre, at behovet for de multinationale sikkerhedsstyrker
bliver gradvist mindre for til sidst at
falde helt bort. I takt med udviklingen af de irakiske
sikkerhedsstyrkers mulighed for i højere
grad at overtage sikkerhedsopgaver kan fokus
for indsatsen yderligere rettes mod trænings- og
genopbygningsindsatsen. Evt. reduktioner i den
multinationale sikringsstyrke vil kunne ske gradvist
i faser, hvor styrken løbende indtager en
mere tilbagetrukket rolle og flytter fokus til rådgivning
og overvågning af de irakiske sikkerhedsstyrker.
Den danske styrke i Irak har ved folketingsbeslutning
B 89 af 31. maj 2005 mandat indtil den
2. februar 2006. Det er regeringens holdning, at
den danske militære indsats bør fortsætte så længe
FN og de irakiske myndigheder ønsker det, og
så længe det gør nytte. Henset til a) anmodningen
fra FNs Sikkerhedsråd og den irakiske regering,
b) vigtigheden af støtte til den fortsatte politiske
proces i Irak, herunder regeringsdannelsen
og forsoningsprocessen, c) ønsket om at
etablere et fredeligt og stabilt Irak, d) vigtigheden
af støtte til den civile genopbygning samt e)
vigtigheden af fortsat støtte til opbygning af de
irakiske sikkerhedsstyrker foreslår regeringen, at
der træffes beslutning om forlængelse af det danske
militære bidrag til bl.a. den multinationale
sikringsstyrke i Irak frem til 1. juli 2006.
Regeringen lægger stor vægt på fortsat opprioritering
af træning og uddannelse af irakiske
sikkerhedsstyrker, herunder inden for rammen af
NATOs træningsmission i Irak, samt fortsat opprioritering
af støtten til den civile genopbygningsindsats,
herunder FNs aktiviteter. De danske
styrker stilles endvidere fortsat til rådighed
for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom
i landet. Overdragelse af ansvaret for sikkerheden
til irakerne og mulighed for reduktioner
i den multinationale sikringsstyrke vil indgå
som del af en ny Irak-analyse, som regeringen
vil udarbejde i foråret 2006. En ny Irak-analyse
efter regeringsdannelsen i Irak vil kunne danne
grundlag for at træffe beslutninger om evt. ændringer
i sammensætningen af det danske bidrag
i Irak. Gradvis reduktion i mandatperioden kan
derudover komme på tale, såfremt der sker en
væsentlig forbedring af sikkerhedssituationen.
II. Den samlede internationale militære tilstedeværelse
i Irak finder sted på grundlag af samtykke
fra den irakiske regering. Det folkeretlige
grundlag for den multinationale sikringsstyrkes
tilstedeværelse i Irak udgøres således af den irakiske
regerings anmodning og bemyndigelsen i
FNs Sikkerhedsråds resolution 1546 af 8. juni
2004 som forlænget ved resolution 1637 af 8.
november 2005. Grundlaget for NATO’s træningsmission
i Irak er en anmodning fra den irakiske
regering.
Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke
i Irak vil – som alle øvrige udenlandske
tropper – være undergivet folkeretten, herunder
den humanitære folkeret.
III. Den multinationale sikringsstyrkes opgaver
er uændrede, jf. FNs Sikkerhedsråds resolution
1546 og de dertilhørende breve fra den daværende
irakiske premierminister og USAs daværende
udenrigsminister til formanden for Sikkerhedsrådet,
ligesom Sikkerhedsrådets bemyndigelse
til at anvende alle nødvendige foranstaltninger,
herunder brug af væbnet magt, til at bistå
med opretholdelse af stabilitet og sikkerhed i
landet, herunder bekæmpelse af terrorisme, står
ved magt.
Den multinationale sikringsstyrke har p.t. deltagelse
af Albanien, Armenien, Australien,
Azerbajdjan, Bosnien, Danmark, El Salvador,
Estland, Georgien, Italien, Japan, Kasakhstan,
Letland, Litauen, Makedonien, Mongoliet, Polen,
Rumænien, Slovakiet, Storbritannien, Sydkorea,
Tjekkiet og USA.
Det danske styrkebidrag er sammensat i overensstemmelse
med målsætningen om at overdrage
ansvaret for sikkerhedsvaretagelsen til irakerne
i takt med, at de er i stand til at påtage sig denne
opgave og har derfor en indbygget fleksibilitet
mellem udnyttelse af ressourcer til direkte
sikkerhedsopgaver, monitoreringsopgaver, støtte
til træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker
samt støtte til den civile genopbygningsindsats.
Det samlede danske militære bidrag til Irak
omfatter i alt ca. 530 personer. Fokus for den
danske styrke vil i stigende grad rettes mod træning
og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker
og støtte til den civile genopbygningsindsats.
Styrken vil fortsat kunne indsættes mod sikkerhedsmæssige
trusler. Behovet for en selvstændig
dansk bataljonsstruktur i det sydlige Irak vil løbende
blive vurderet i koordination med irakerne
og de øvrige koalitionspartnere og udviklingen i
den overordnede struktur for den internationale
militære tilstedeværelse.
Det nuværende danske styrkebidrag til den
multinationale styrke i Irak består af en bataljon
på ca. 490 personer. Bataljonen indgår i den britiske
brigade, som er underlagt den britisk-ledede
division i det sydøstlige Irak. Bataljonen er
sammensat af et panserinfanterikompagni, en
spejdereskadron, et stabs- og logistikkompagni,
et ingeniørdetachement, et militærpolitidetachement,
en sanitetsdeling, en støtte- og samtænkningsenhed
vedrørende militær støtte til
genopbygningsindsatsen, et nationalt støtteelement
samt stab og stabsofficerer, herunder et mindre
antal officerer ved den britiske brigade og division.
Et bidrag fra Litauen på ca. 55 personer forventes
fortsat tilknyttet den danske bataljon.
Endvidere forventes et britisk kompagni fortsat
underlagt den danske bataljon. Yderligere bidrages
med op til fem stabsofficerer til den multinationale
division i det centralt sydlige Irak.
Den danske bataljons træningsindsats omfatter
dels træning af de irakiske sikkerhedsstyrker,
dels træning af det irakiske politi og monitorering
af de specielle enheder til beskyttelse af særlige
installationer inden for det danske område.
Det er målsætningen at opbygge en brigade med
tre irakiske bataljoner i Basra-provinsen. Den
danske styrke har uddannelsesansvaret for en af
bataljonerne og støtter briterne i uddannelsen af
de øvrige bataljoner. Endelig har Danmark imødekommet
en anmodning om at udsende to personer
som hhv. næstkommanderende og assistent
til koalitionens militære uddannelsesenhed
i Irak.
For yderligere at styrke bataljonens dedikerede
støtte til genopbygningsindsatsen forstærkes
den særlige støtteenhed, der pt. omfatter ca. 10
soldater, med ca. 35 personer, idet dette ikke forøger
den samlede størrelse af bataljonen. Herudover
vil andre dele af bataljonen fortsat situationsbestemt
kunne støtte de civile rådgivere i
Basra i gennemførslen af civile genopbygningsaktiviteter,
herunder ikke mindst i form af logistik
og beskyttelse.
Et mindre antal soldater, pt. 10, specielt uddannede
i personbeskyttelse, er udsendt mhp.
beskyttelse af den danske repræsentation i
Bagdad. Forsvaret bidrager desuden med den
nødvendige beskyttelse af den danske styringsenhed
i Basra, pt. 10 personer.
I forbindelse med udsendelse af danske politifolk
til det sydlige Irak for at bistå med træning
af det irakiske politi samt i takt med udsendelse
af civile rådgivere til støtte for genopbygningsindsatsen
vil indkvartering, logistik og beskyttelse
blive koordineret med det danske styrkebidrag.
Den irakiske premierminister har anmodet
NATO om hjælp vedrørende træning af irakiske
sikkerhedsstyrker. En sådan træningsindsats er
nu iværksat. Regeringen agter at fortsætte, og
hvor muligt, at øge støtten til NATOs træningsmission,
i det omfang NATO har behov herfor
og i lyset af Danmarks øvrige indsats i Irak. Pt.
bidrager Danmark med ca. 20 personer, hvilket
pt. svarer til godt 10 pct. af træningsmissionen.
FNs Sikkerhedsråds resolution 1637 vedtaget
den 8. november 2005 bekræfter FNs bistandsmission
til Irak (UNAMI). Regeringen har imødekommet
FNs anmodning om at besætte posten
som assisterende militærrådgiver ved UNAMI
for en periode på 12 måneder med udsendelse
23. november 2005. Regeringen vil søge at
identificere yderligere relevant støtte til UNAMI.
Som led i de løbende overvejelser vedr. den internationale
tilstedeværelse i Irak er USA og
Storbritannien ved at etablere Provincial Reconstructions
Teams (PRTer) i Irak. Der er ikke tale
om et fast koncept, og PRTerne vil i hvert tilfælde
skulle tilpasses situationen i de enkelte provinser
i Irak. USA er ved at opbygge PRTer i
det nordlige Irak, mens Storbritannien har besluttet
at oprette PRT’er i det sydlige Irak i 2006.
Der er tale om civile-militære teams, der bl.a.
skal bistå med at oparbejde administrativ kapacitet
i de enkelte provinser.
IV. Regeringen finder, at der er behov for et
stærkt internationalt engagement i støtten til opbygningen
af et demokratisk, økonomisk og socialt
levedygtigt irakisk samfund. Regeringen
ønsker derfor at fortsætte støtten til en styrket
FN, EU og NATO indsats, hvor det er muligt.
FNs bistandsmission til Irak (UNAMI) har
fortsat en ledende rolle med hensyn til økonomisk
udvikling og den politiske proces, herunder
gennemførelse af valg, sikring af menneskerettighederne
og bidrag til koordination af genopbygningsbistanden.
UNAMIs provinskontor i
Basra er oprettet med 12 permanente FN-ansatte
og vil gradvis blive styrket. For at sikre UNAMI
den nødvendige mobilitet i operationsområdet,
vil der kunne være behov for at bistå med transport
og beskyttelse efter anmodning fra FN. Den
danske styrke vil i muligt omfang kunne bidrage
til løsningen af sådanne opgaver. Danmark har
desuden bidraget til FNs arbejde i Irak gennem
FNs Irak-fond, hvortil et bidrag på 20 mio. kr.
er blevet givet til støtte til folkeafstemningen i
oktober og parlamentsvalget i december 2005.
Et yderligere bidrag på 15 mio. kr. er planlagt til
FNs Højkommissariat for Flygtninges (UNHCR)
arbejde med flygtninge og internt fordrevne.
Danmark har med disse bidrag samt tidligere
FN-bidrag opnået medlemskab af Den Internationale
Udviklingsfond for Irak.
EUs samlede engagement i Irak er under udbygning.
Den 21. september 2005 vedtog EU og
den irakiske regering en fælles erklæring om
gennemførelse af en politisk dialog, hvor bl.a.
menneskerettighedsaspektet er indeholdt. EU er
ved at etablere et repræsentationskontor i
Bagdad med åbning i første halvdel af 2006. EU
har via fællesskabsbistanden ydet mere end 500
mio. euro til genopbygningsindsatsen i Irak,
hvoraf størstedelen af midlerne er givet som bidrag
til fonde administreret af FN og Verdensbanken.
Den 1. juni 2005 iværksattes EUs polititræningsprojekt
for Irak (EUJUST LEX). Projektet
støtter opbygningen af retsvæsenet i Irak
og styrker det tværfaglige samarbejde mellem
dommere, politi og kriminalforsorg. Missionens
mandat udløber den 31. maj 2006, men ventes at
blive forlænget på baggrund af anmodning fra de
irakiske myndigheder. Danmark gennemfører i
samarbejde med de nordisk-baltiske lande to
kurser og vil fortsat spille en aktiv rolle i forbindelse
med gennemførelsen af EUJUST LEX.
V. Den 15. juni 2005 tiltrådte Folketingets finansudvalg
en bevilling på 250 mio. kr. til anden
fase af den danske bistand til Irak i perioden
2005-2008. Den fremtidige indsats vil bygge videre
på de aktiviteter, som trods de vanskelige
forhold er blevet igangsat i løbet af de foregående
to år, bl.a. med fokus på fremme af menneskerettigheder
og demokrati, retssektorreformer,
mindre infrastrukturprojekter, samt humanitær
bistand. Derudover er støtten til landbrugssektoren
og nærområdeindsatsen til hjemvendende
flygtninge og internt fordrevne blevet opprioriteret.
Tilrettelæggelsen af den danske bistandsindsats
sker i samarbejde med de irakiske myndigheder,
og Danmark arbejder aktivt på at styrke
de nationale koordinationsmekanismer under
irakisk ledelse. Den irakiske regering fremlagde
i oktober 2004 den første nationale udviklingsstrategi,
som løbende er blevet revideret. I den
praktiske gennemførelse af den danske bistand
tilstræbes størst mulig brug af irakiske strukturer
og samarbejdspartnere bl.a. for at sikre den nødvendige
bæredygtighed af projekterne, også
selvom det kan være med til at nedsætte gennemførelseshastigheden.
Den anden fase af bistandsindsatsen fokuserer
på projekter i Basra-området, som kommer lokalbefolkningen
til gavn og styrker det økonomiske
grundlag. Blandt aktiviteterne kan fremhæves
den opprioriterede landbrugsindsats, som
er koncentreret om tre større kunstvandingsprojekter
med henblik på at øge dyrkningsarealerne
for indbyggerne i flere af de største byer i Basraprovinsen.
Samtidig støtter Danmark en bred
vifte af mindre projekter, som er udvalgt af de
demokratisk valgte distriktsråd i provinsen. På
menneskerettighedsområdet gennemfører bl.a.
Dansk Institut for Menneskerettigheder og Det
Internationale Torturrehabiliteringscenter
(IRCT) konkrete projektaktiviteter i Basra. De
humanitære indsatser vil bl.a. omfatte reintegration
af flygtninge og internt fordrevne, mine- og
ammunitionsrydning, samt rehabilitering af infrastruktur
f.eks. drikkevandsforsyning.
Danmark vil endvidere bidrage med ca. 250
mio. kr. til gældslettelse til Irak i medfør af den
aftale Danmark har indgået i Paris-klubben sammen
med de øvrige vestlige kreditorer i 2004.
Gennem fortsatte nærområdeindsatser er det
målet at styrke muligheden for flygtninge og internt
fordrevnes mulighed for at vende hjem,
samt hjælpe de lokalsamfund, hvor de er bosat.
På kort sigt vægtes det at dække akutte behov for
assistance, f.eks. modtagelse og rådgivning i forbindelse
med fundamentale hygiejne- og sanitetsforhold.
Regeringen har foreslået de kompetente
irakiske myndigheder at der indgås en aftale
om tilbagetagelse af irakiske statsborgere.
Den danske udlændingeattaché i Bagdad er i løbende
kontakt med de irakiske myndigheder
med henblik på at opnå en aftale. Der arbejdes
endvidere på en række projekter, der kan fremme
mulighederne for en tilbagetagelsesaftale. Danmark
har således fremsat en række tilbud, der
sigter mod at bidrage til genopbygningen af det
irakiske samfund, og som vil kunne iværksættes
i forbindelse med indgåelse af en tilbagetagelsesaftale.
Tilbudene omfatter bl.a. rådgivning,
repatrieringsstøtte og opkvalificering m.v. af
herboende irakere, der er i udsendelsesposition,
og nærområdeindsats til de områder, hvortil der
repatrieres.
Danmark styrker sin polititræningsindsats i
2006 som et vigtigt bidrag til den civile genopbygningsproces.
Bl.a. øges støtten til træning af
det irakiske politi i menneskerettigheder, og der
laves forsøg med mønsterpolitistationer. Projektmonitoreringen
styrkes, ligesom den danske
træningsindsats vil blive flyttet fra træningsakademiet
til de enkelte politistationer, herunder
som en mentorordning. Sikkerhedsrisikoen for
de udsendte rådgivere minimeres gennem den
militære understøttelse af projektet i form af den
logistik og beskyttelse, som ydes af styrkebidraget.
Som en integreret del af politiprojektet udsendes
en højtstående dansk polititjenestemand som
rådgiver til koalitionens centrale koordinationsenhed
vedr. polititræning i Bagdad for at gøre
tjeneste i det irakiske indenrigsministerium. Der
er desuden udsigt til, at en dansk polititjenestemand
vil kunne indsættes som leder af træningen
i Basra Nord og dermed indgå i den koordinationsgruppe,
der leder polititræningen i Basraprovinsen.
Aktiviteterne er samstemt med det
britiske polititræningsprojekt og aftalt med de
irakiske myndigheder.
Polititræningsprojektet vil blive gennemgået i
forbindelse med den Irak-analyse, der forudses
gennemført i foråret 2006.
SAMTÆNKNING AF CIVILE OG MILITÆRE INDSATS
VI. Samtænkning mellem civile og militære
indsatser vil fortsat blive opprioriteret i den sydlige
del af Irak.
Samtænkningsindsatsen består grundlæggende
af to dele. Den ene del vil fortsat være militærets
understøttelse af den civile danske genopbygningsindsats.
Denne understøttelse har afgørende
betydning for gennemførslen af de danske
bistandsaktiviteter. Blandt de centrale støttefunktioner
kan fremhæves (i) tilstedeværelsen af
beskyttelse til styringsenheden i Basra by, (ii)
indkvartering, beskyttelse og transport af korttidsrådgivere
ved bataljonen, (iii) indkvartering,
beskyttelse og transport af langtidsrådgivere ved
bataljonen henset til sikkerhedsforholdene i Basra
by, (iv) bidrag til dataindsamling til brug for
bistandsprojekter, (v) bidrag til monitorering af
civile projekter. Den anden del af samtænkningsindsatsen
vil fortsat være bataljonens facilitering
af projekter. Forsvaret har siden 2003
brugt ca. 10 mio. kr. til bl.a. genoprettelse af
vand og elforsyning, sundheds- og uddannelsesprojekter
samt mindre infrastrukturarbejder.
Samlet har Forsvaret fået tildelt ca. 14,5 mio. kr.
fra Udenrigsministeriet samt en yderligere ramme
for 2006 på 5 mio. kr. Flere midler kan overføres
ved anmodning herom.
For at styrke samtænkning mellem den civile
og militære indsats er der etableret en særlig støtte-
og samtænkningsenhed under den danske bataljon
med henblik på at understøtte den danske
genopbygningsindsats. Enheden er en nydannelse
i relation til forsvarets normale kerneopgaver.
Enheden er dedikeret til planlægning og gennemførelse
af samtænkningsindsatsen i området
og omfatter pt. ca. 10 personer. Som led i opprioriteringen
af samtænkningen af militære og civile
indsatser forstærkes den særlige støtte- og
samtænkningsenhed fra februar 2006 med yderligere
kapacitet til at facilitere genopbygningsprojekter
samt dedikerede sikrings-, eskorte- og
transportelementer. I alt forstærkes støtte- og
samtænkningsenheden med ca. 35 personer til i
alt ca. 45 personer, idet dette ikke forøger den
samlede størrelse af bataljonen. Herudover vil
andre dele af bataljonen fortsat situationsbestemt
kunne støtte den danske genopbygningsindsats i
det sydlige Irak, herunder ikke mindst i form af
logistik og beskyttelse. Der vil fortsat være udsendt
en civil rådgiver fra Udenrigsministeriet til
bataljonen for at bistå med rådgivning om samtænkningsprojekter.
Regeringen vil fortsat bistå danske NGOer,
som vurderer, at det er muligt for dem at arbejde
i Irak. Regeringen vil ligeledes undersøge mulighederne
for at bistå dansk erhvervsliv, i takt med
at sikkerhedssituationen måtte tillade det og under
hensyntagen til en effektiv anvendelse af
danske ressourcer.
VII. Indsættelsen af de danske militære bidrag
i Irak er forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste
har afgivet følgende vurdering
af situationen i Irak:
”Truslen for angreb mod danske styrker, herunder
terrortruslen vurderes som høj i det sydlige
Irak og meget høj i det centrale Irak. Truslen
fra civile uroligheder og sabotage mod danske
styrker vurderes som middel. Den landmilitære
minefare og faren fra ueksploderet ammunition
vurderes som middel til høj alt efter område.
Truslen mod lufttransport af danske styrker i irakisk
luftrum varierer fra lav til høj, afhængig af
flyvehøjde og område. Modstandsgrupper angriber
hyppigt med improviserede sprængladninger,
fortrinsvis i form af vejsidebomber. Truslen
fra denne type angreb vil fortsætte og er ligesom
for øvrige angreb høj i det sydlige Irak og meget
høj i det centrale Irak. En række grupperinger og
organisationer i Irak gennemfører omfattende
spionage mod den multinationale styrke, herunder
den danske styrke i Basra-provinsen. Spionagen
foretages primært af irakiske oprørsgrupper,
kriminelle organisationer, visse militser og
stammer samt udenlandske efterretningstjenester.
Truslen fra spionage mod de danske styrker
i Irak vurderes derfor som høj. Truslen fra biologiske
og kemiske kampstoffer vurderes som lav,
mens truslen fra terrorgruppers egenfremstillede
biologiske og kemiske giftstoffer vurderes som
middel. Truslen mod danske enheder i form af
organiseret kriminalitet, der også kan omfatte
gidseltagning, vold og brug af håndvåben, vurderes
at være middel.”
VIII. Forsvarets personel vil under udsendelsen
være omfattet af forsvarets særlige erstatnings-
og godtgørelsesordning. Forsvarets personel
vil under udseendelsen være omfattet af
den reviderede ”Coalition Provisional Authority
Order number 17 (revised)” af 27. juni 2004 vedrørende
statusforhold.
IX. Da dele af det danske militære bidrag vil
indgå i en indsats, hvor der kan blive tale om anvendelse
af militære magtmidler anmodes om
Folketingets samtykke under henvisning til
grundlovens § 19, stk. 2.
Henset til a) anmodningen fra FNs Sikkerhedsråd
og den irakiske regering, b) vigtigheden
af støtte til den fortsatte politiske proces i Irak,
herunder regeringsdannelsen og forsoningsprocessen,
c) ønsket om at etablere et fredeligt og
stabilt Irak, d) vigtigheden af fortsat støtte til den
civile genopbygning samt e) vigtigheden af støtte
til opbygning af de irakiske sikkerhedsstyrker
foreslår regeringen, at der træffes beslutning om
forlængelse af det danske militære bidrag til bl.a.
en multinational sikringsstyrke i Irak frem til 1.
juli 2006. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt
at forlænge bidraget yderligere, agter
regeringen at forelægge sagen for Folketinget.
Såfremt det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt
at justere bidraget, herunder ansvarsområdet
væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en
væsentlig ændring i opgavernes karakter eller
det folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens tilstedeværelse,
vil regeringen rådføre sig med Det
Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt
på ny forelægge sagen for Folketinget.
X. Merudgiften ved fortsat udsendelse af det
danske militære bidrag til Irak vurderes samlet at
udgøre ca. 175 mio. kr. for en fem måneders periode,
der afholdes over finanslovens
§ 35.11.26.10., reserve til merudgifter forbundet
med forsvarets internationale operationer.
Kilde: www.um.dk
