Ditte hansen skriver for U-landsnyt fra Calcutta (Kolkata)
For noget tid siden beskrev jeg i et rejsebrev, hvordan traditionelle sædvaner har det med at forfølge de indiske kvinder. Den historie vil jeg gerne bygge videre på.
Forleden faldt jeg over en undersøgelse i en avis, der fortalte, at kvinderne hernede ønsker, at deres mænd kan lave mad og hjælpe til i huset. Det glædede mig usigeligt.
Men jeg må dog holde glæden lidt igen, når jeg tænker på de bekendtskaber jeg har hernede og deres historier – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-11-13/rejsebrev-fra-indien-2-n-r-traditionerne-f-lger-me
Ligeledes faldt jeg over et interview med den højt elskede Bollywood skuespillerinde Kareena Kapoor, som for nyligt blev gift med den ligeså højt elskede Bollywood skuespiller Saif Ali Khan.
Hun er den første Bollywood stjerne der åbenlyst indrømmer, at hun var i et ”living-in relationship” (dvs boede sammen med en kæreste). Og det i fem år (!) inden de blev gift.
Når (stort set) ingen kysser offentligt
For et par år siden var det et stort tema i de større aviser, at det ligeså stille var begyndt at blive populært med de her ”living-in relationships”.
Men størstedelen af de adspurgtes omgivelser vidste dog intet om dette arrangement. Dvs at deres forældre ikke måtte få at vide, at de boede sammen med en kæreste. Det er en tre-fire år siden i dag.
Personligt kender jeg ingen, der lever i den slags forhold, men jeg kender flere, der har kærester. Nogle mere åbenlyst end andre.
Sjovt nok har jeg kun set ét indisk par kysse offentligt (og jeg har brugt ufattelig meget af min tid de sidste seks år i Indien) og det var på Marine Drive i Mumbai i april.
Jeg blev simpelt hen nødt til at stoppe op og glo, hvilket i bund og grund blot er en tilpasning til den indiske kultur, så jeg er lovlig undskyldt for min så ligefremme nysgerrighed.
Men gerne holde i hånd
Men her i Calcutta har jeg faktisk set mange par holde i hånd, unge som gamle.
Det synes jeg er så yndigt. Jeg ved godt det er min europæiske baggrund der gør det ”sødt”, men i mine øjne er det jo et udtryk for omsorg.
Nu vi taler om affektion, måtte jeg spørge ind til det her med at kysse. Til min overraskelse var svaret, at det faktisk ikke praktiseres i ligeså høj grad som i hjemmet.
Det er ikke sådan, at når dørene lukkes til omverdenen og de indiske par er alene hjemme i ly af hjemmets fire vægge, så kaster de sig over hinanden med våde og smaskende kys. Nej, det er anderledes affektion end den europæiske. Fair nok. Det skal der ikke lyde noget ondt imod.
Og så en lille sidenotits: jeg sagde i dag til en mand, der var afsindig god til at multitaske, at han var ligesom en kvinde, hvortil jeg skarpt pointerede, at det var et stort kompliment – han kiggede lettere overrasket og semichokeret på mig.
Det morede mig.
Se også telegrammet på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/21-11-13/l-sningen-p-u-landenes-sanitetsproblemer-er-kultur
