Rejsen fra Iran til Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Direktør, ph.d., Arsalan Kharazmi, Hellerup, fylder 70 tirsdag d. 23. september 2014. 

Som ældste søn på forældrenes gård hjemme i Iran skulle fødselaren egentlig have været landmand og begyndte derfor sin løbebane med at læse jordbrug i hovedstaden Teheran. 

Allerede på universitetet gjorde han sig bemærket og det blev senere til et stipendium til at videreuddanne sig i udlandet.

Danmark blev første stop på vejen i 1968, hvor han mødte sin kone, Birgitte (Sonne). Parret blev gift i 1974.

Snart gik rejsen til USA, hvor han erhvervede sin ph.d. i mikrobiologi. Efter nogle år på Shiraz Universitet kom han tilbage til Danmark i 1982.

Arsalan Kharazmi arbejdede som forskningsleder på afdelingen for klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet. I løbet af kort tid blev han leder af en stor international forskningsgruppe indenfor parasitologi og immunologi.

Lakridsrod og malaria

Et af hans interessefelter var kampen mod malaria-parasitten, som hærger mange steder i troperne 

Forskere fra bl.a. Rigshospitalet beviste, at stoffer fra lakridsroden dræber de frygtede parasitter, som det bliver sværere og sværere at bekæmpe effektivt.

De opdagede ved et tilfælde, at det med udtræk fra planten kinesisk lakridsrod er muligt at få bugt med parasitterne.

Forskerne indledte et samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Højskole og Statens Serum Institut, og fandt frem til det aktive stof, der slår parasitten ihjel. Senere de fundet yderligere en håndfuld aktive stoffer, som de kan genskabe syntetisk, hvilket gør det betydeligt billigere at fremstille en egentlig medicin.

“Det haster med at få udviklet en ny medicin, som de fattige i udviklingslandene har råd til at betale”, sagde Kharazmi dengang.

Der findes allerede billig medicin mod malaria – bl.a. klorokin – men parasitten har udviklet resistens flere steder i verden, og medicinen betragtes som nærmest uanvendelig i hele tropisk Afrika.

En anden medicin – fansidar – er parasitten også blevet resistent over for, mens effektive midler som Lariam og Malarone slet ikke kommer på tale i lande, hvor selv salt til ægget er en luksus.

Moralsk ansvar

“Det er den samme problemstilling som med aids-medicin. Her i Vesten findes der gode, men særdeles dyre produkter. Men de er slet ikke interessante for de tusinder, der er smittet i Uganda eller Zimbabwe,” gjorde Arsalan Kharazmi gældende – og mener, at medicinalvirksomhederne har et moralsk medansvar for at udvikle medicin, som hjælper mennesker i Den 3. Verden.

Han blev tillige involveret i forskningssamarbejde mellem Guangzi Medical University i Nanking i det sydlige Kina og Rigshospitalet.

Her blev hans indsats anerkendt ved udnævnelse til æresprofessor ved Guangzi Universitet.

Privat er dagens fødselar et rigtigt familiemenneske og holder tæt kontakt til forældre, søskende og den næste generation ved personlige besøg i hjemlandet og rundt om i verden.

Siden han som dreng ledsagede sin far på bjergture, har han elsket at være ude i naturen og hans sparsomme fritid går med golf og jagt.