Rejseprogram om Burma i DR-TV droppet i sidste øjeblik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Undrede De dem over, hvor torsdag aftens rejseprogram med Karsten Kjær om Burma blev af?. Det stod jo ellers omtalt alle steder, også i u-landsnyt.dks stadig mere besøgte oversigt over u-landsrelevante radio- og TV-programmer.

Forklaringen kom fredag morgen i en række medier og gengives her:

2 debatindlæg på Danmarks Radios interne debatside resulterede torsdag aften i, at et rejseprogram om Burma med titlen “Rejsen til Paradis” med kort varsel blev pillet af og erstattet af en udsendelse om Peru i samme serie.

Det var 2 af DRs medarbejdere, der på forhånd kritiserede programmet, som DR har indkøbt hos journalisten Karsten Kjærs produktionsselskab Freeport Film.

Kritikken gik for det første på, at DR vælger at sætte fokus på Burma som rejsemål, når militærjuntaen i landet ikke overholder menneskerettighederne og har placeret lederen af demokratibevægelsen, Aung San Suu Kyi, i husarrest.

For det andet, at DRs pressemeddelelse om programmet havde et link til Karsten Kjærs produktionsselskab, som igen reklamerede for et rejsebureau, der omtalte Karsten Kjærs program og tilfældigvis havde et rigtig godt tilbud på en pakkerejse til Burma.

Karsten Kjær var i 1980erne en af hovedkræfterne bag “Tredje Verdens Pressebureau”, som trods stor økonomisk bevågenhed fra Danida gik ned med et brag.