Rene diamanter – og bloddiamanter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Såkaldt “rene” diamanter vil nu blive forsynet med et særligt “etisk” mærke efter at nøglespillere i branchen har vedtaget at indføre det såkaldte “5th C” stempel. rapporterer BBC Online lørdag.

Det nye etiske mærke for ædelstene fra konfliktfrie regioner træder i kraft sidst på året. Aftalen er undertegnet af diamanthandler-forbundet i Antwerpen, organisationen Global Witness og forbundet af “Miners and Diamond-cutters”, ICM.

Diamanter mærkes allerede med de 4 Cer – for de engelske ord carat, colour, clarity og cut. Det femte C vil garantere, at stenen ikke er en af de såkaldte bloddiamanter, som har været i cirkulation for at betale for blodige borgerkrige og andre konflikter og som ikke er skaffet til veje gennem børnearbejde.

– Det er er noget af et vendepunkt, men der er stadig meget at gøre, når det gælder om at udrydde den ulovlige diamanthandel, siger talsmand for NGOen Global Witness, Alex Yearsley.

Salget af de smukke stene er faldet med 15 til 20 procent i Europa over de sidste 10 år. Branchen er bekymret over sit image og konkurrencen fra syntetisk-fremstilllede stene, anfører BBC.