Rettigheder begravet i affald

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Søren Bjerregaard

En losseplads der spreder diarré, kolera og en kvælende stank. Det var et af de indtryk, som repræsentanter fra tre danske virksomheder tog med sig fra en rundrejse i Kenya i sidste uge.

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) vil med midlerne fra Danmarks Indsamling 2013 hjælpe de over 7.000 beboere i området.

Stanken og affaldet var ikke det eneste, der gjorde indtryk på Maria Sønderby Sundstrup, da hun besøgte lossepladsen i Bamburi ved Kenyas kyst. De mennesker, der bor omkring lossepladsen, imponerede informationsmedarbejderen fra Coop så meget, at hun tror på, de kan forbedre forholdene.

”Beboerne på og omkring lossepladsen er motiverede til at ændre deres egen situation, og med hjælp fra Danmark støttes de til at identificere de løsninger, som skal til for at skabe en ny og bedre situation,” siger hun efter besøget.

Her så hun sammen med repræsentanter fra Danske Spil og Macmannberg nogle af MS’ projekter i Kenya.

Lossepladsen opstod i 2008, da store lastbiler pludselig begyndte at læsse affald af i området. Siden er den vokset dag for dag.

De nu over 20 hektar forurener et langt større område med røg, inficeret vand og affald.

Den danske NGO vil bistå de lokale beboere med at presse lokalmyndighederne i havnebyen Mombasa til at stoppe de mange overtrædelser af deres rettigheder.

Læs videre på
http://www.ms.dk/2013/01/rettigheder-begravet-i-affald

Begynd fra: ”Myndighederne lovede befolkningen, at de som….”

Søren Bjerregaard er Communications Officer i Mellemfolkeligt Samvirkes Kenya Team.

Kilde: Mellemfolkeligt Samvirkes nyhedsbrev 17. januar 2013