Udviklingsministeren har udskudt behandlingen af den næste bevilling til Institut for Menneskerettigheders udviklingsprojekter og krævet en hurtig redegørelse fra den nuværende ledelse.
Det fremgår det af en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet mandag.
Udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) reaktion kommer prompte efter revisionsselskabet Price Waterhouse Coopers i en gennemgang af flere af instituttets ældre projekter har konstateret, at der over en periode fra 1997-2008 tilsyneladende har været en række uregelmæssigheder.
Det drejer sig ifølge Price Waterhouse Coopers om et samlet tab på projekter på i alt 3.192.000 kroner og bevidst ompostering af gamle tab til ikke eksisterende projekter, der blev oprettet til formålet.
Oplysningerne er kommet frem, efter at Institut for Men-neskerettigheder (IMR) selv havde bedt Price Waterhouse Coopers om assistance til at gennemgå en række ældre projekter.
Udenrigsministe-riet har efterfølgende foretaget et økonomitilsyn af instituttet. På den baggrund har Udenrigsministeriet orienteret Rigsrevisionen, og ministeriet har nu bedt instituttets ledelse om en grundig forklaring.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) blev fredag orienteret om Price Waterhouse Coopers gennemgang af Institut for Menneskerettigheders regnskaber.
Udviklingsministeren siger: “Jeg finder vurderingen fra Price Waterhouse Coopers bekymrende og har derfor øjeblikkeligt udskudt behandlingen af den næste bevilling til Institut for Menneskerettigheders udviklingsprojekter. Jeg har derudover krævet en hurtig redegørelse fra den nuværende ledelse.”
“Vi stiller kontante krav til åbenhed og redelighed hos alle organisationer, der modtager bistandsmidler til deres arbejde. Det gælder bestemt også Institut for Menneskerettigheder,” fortsætter udviklingsministeren, der samtidig anerkender, at instituttet nu har sat gang i arbejdet med at forbedre arbejdsgange, procedurer og kontrol.
Instituttet udsendte mandag denne pressemeddelelse:
Fra 1997-2008 har der været skjult projekttab på 3,2 mio. kr. i IMR’s regnskaber. Dermed har instituttets årsregnskaber i en lang årrække ikke været retvisende. Der har ikke været tale om misbrug af midler, men om at projekttab er blevet gemt ved opgørelsen af årsregnskaberne.
I marts 2011 opdagede medarbejdere hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) og Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) skjulte projekttab på 3,2 millioner kr. i instiuttets årsregnskaber.
Direktionen tog derfor straks initiativ til at få afdækket omfanget af fejlene i årsregnskaberne. I april 2011 orienterede IMR Udenrigsministeriet, Rigsrevisionen og bestyrelsen for DCISM, der har ansvaret for centerets årsregnskab.
Sagen har i hele forløbet været drøftet med Udenrigsministeriet og Rigsrevisionen. Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers og Rigsrevisionen har løbende kontrolleret oprydningsarbejdet, der nu er afsluttet. Udenrigsministeriet indberettede sagen til Rigsrevisionen i efteråret 2011.
Udviklingsminister Christian Friis Bach blev i slutningen af sidste uge orienteret om sagen af sine medarbejdere, hvorefter han straks rettede telefonisk henvendelse til instituttet. Instituttet har derfor i dag sendt en redegørelse til udviklingsministeren.
Dybt beklageligt
Formanden for bestyrelsen for DCISM , ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, kalder det dybt beklageligt, at instituttet gennem 14 år har oparbejdet et underskud.
– Det er dybt beklageligt, at tabene er blevet skjult, og at de almindelige procedurer, forretningsgange og tilsyn ikke har afdækket det tidligere. Instituttets ledelse har reageret straks, da den blev bekendt med forholdene, og alle relevante instanser og myndigheder har været orienteret og inddraget. Jeg glæder mig over, at revisionerne har bekræftet den interne oprydning, så vi nu kan se fremad, siger Lønsmann Poulsen.
IMR’s bestyrelsesformanden, overlæge Ole Hartling, understreger, at Rigsrevisionen og revisionsfirmaets gennemgange viser, at der ikke er tegn på, at instituttet har misbrugt offentlige eller private midler til uvedkommende formål.
Der er tale om en fejlagtig postering af tab ved aflæggelse af årsregnskaberne:
– Det er min og bestyrelsens holdning, at der ikke bør kunne sættes en finger på instituttets arbejde og forvaltning. Da jeg blev udpeget som formand for bestyrelsen i efteråret 2011, blev jeg grundigt orienteret om den fejlagtige regnskabshåndtering fra 1997-2008, som var blevet erkendt i foråret 2011.
– Jeg blev orienteret om direktionens og administrationens store arbejde med at få udredt de gamle problemer. Bestyrelsen er glad for, at hverken Instituttet selv eller de eksterne revisorer har fundet eksempler på, at midler har været anvendt til uvedkommende formål.
– Vi har noteret med tilfredshed, at PricewaterhouseCoopers i oktober 2011 gav udtryk for, at de igangværende ændringer i de interne forretningsgange og procedurer er en væsentlig forbedring, der bør kunne modvirke gentagelser, siger Ole Hartling.
Direktøren for Institut for Menneskerettigheder, dr. jur. Jonas Christoffersen, konstaterer:
– Der er begået grove menneskelige fejl, som hverken interne eller eksterne kontroller har opfanget. Vi har ryddet op i de gamle tab, som belaster de nuværende medarbejdere, som er tvunget til at løbe endnu stærkere for at dække gamle tab. Men nu ser vi fremad og glæder os til at fokusere fuldt ud på menneskerettighederne i stedet for intern oprydning.
Yderligere oplysninger hos:
Thomas Hundsbæk, tlf.: 41 86 59 00
