Det ser ud til, at Zimbabwes præsident Robert Mugabe og landets premierminister Morgan Tsvangirai er blevet enige om én ting: Det færdselsuheld, der fredag kostede Tsvangirais kone Susan Tsvangirai livet VAR et færdselsuheld og ikke et attentatforsøg, skriver BBC News tirsdag.
Mugabe sad ved Tsvangirais side, da Susan Tsvangirai mandag blev bisat. Hendes død var ifgl. præsidenten Guds vilje, og den gamle rival Morgan Tsvangirai sagde, at intet tydede på, at der var tale om et attentat.