Røde Kors sender katastrofehold til oversvømmelsesramte Uganda

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

17 lande i Afrika i et bælte fra Liberia i vest tværs over kontinentet til Sudan og ned langs kysten til Østafrika er påvirket af en usædvanligt regnfuld og lang regntid, skriver Politiken online søndag.

Oversvømmelserne har drevet hundredetusinder på flugt og dræbt op mod hundrede. Især det nordlige Ghana er hårdt ramt, men ifølge Røde Kors seneste efterretninger er situationen også meget slem i Uganda.

Katastrofechef i Dansk Røde Kors, Birgitte Bischoff Ebbesen, fortæller, at det internationale Røde Kors er ved at sende et undersøgelseshold til Uganda i disse timer, deriblandt en dansk IT- og teleekspert.

– Bare i det østlige Uganda snakker det nationale Røde Kors om mindst 10.000 husholdninger, som er blevet ødelagt, og dermed 50.000 som står uden hjem lige nu, siger Birgitte Bischoff Ebbesen til politiken.dk.

Dansk Røde Kors understreger, at situationen også er desperat andre steder, men lige nu har man mest viden om situationen i Uganda.